Foto: CL Photography
Teknisk dødsmetal fra en galakse langt, langt væk
Vex er et af de helt nye navne på årets Copenhagen Metal Fest-program, og der er begrænset information at finde om bandet. Hvilket indimellem er befriende, for nogle gange er det sjovest at opleve musik uden at vide, hvad man går ind til og stå åben overfor, hvad der kommer flyvende imod én. Det danske band passer ind i den mørkere og mere aggressive del af metalgenren, med inspiration fra bands inden for teknisk dødsmetal. Dette er i kombination med deres homage til science fiction litteratur, film og computerspil, der omhandler det ydre rum. Undertegnede er allerede ved at sprænge af nysgerrighed, og forhåbentlig bliver det en af de oplevelser, hvor man bagefter tænker: Hvad fanden var det lige, vi blev udsat for?
Intergalaktisk dødsmetal
Det viste sig hurtigt, at Vex havde godt styr på deres tekniske dødsmetal. Musikken var tung og aggressiv, men samtidig kontrolleret, og bandet leverede en solid præstation med god energi på scenen uden at overdrive. De hurtige passager blev flere gange afløst af mere luftige og atmosfæriske stykker, og netop kontrasten mellem det hektiske og det mere afdæmpede fungerede særdeles godt.
Der var ikke meget kontakt med publikum mellem numrene, men det viste sig hurtigt ikke at være nødvendigt for at få respons. ZeBU var næsten fyldt, og der blev både hujet, kastet horn op og nikket nakker blandt beskuerne. Forsangerinde Rikke Emilie List, der også udfolder sig i Konvent, lød som et bæst, og hun var samtidig god til at bruge sin gestik. Når hun løftede en finger og brølede, føltes det næsten som at få skældud, samtidig med at man havde lyst til at adlyde hendes ordre. Der var generelt godt gang i bandet på scenen, og guitarist Inuuteq Kleemann hoppede på et tidspunkt ned blandt publikum, hvor en circle pit opstod omkring ham. Det gav et ekstra skud energi til en koncert, der ellers i høj grad levede af musikken og lyssætningen.
For det visuelle udtryk spillede en stor rolle. Lyssætningen virkede gennemtænkt og understøttede musikken undervejs. Mellem nogle af numrene kom der samtidig en lettere urovækkende lyd, imens lyset flimrede, som gav en fornemmelse af noget fremmed og fælt. Undertegnede er desværre ikke velbevandret nok i diverse monstre fra det ydre rum til at høre forskel på, om det var fra Alien-filmene, Predator eller noget helt tredje. Det fungerede dog rigtig godt, men kunne med fordel være brugt mere varieret gennem koncerten. For selv om science fiction-universet beskrives som en del af Vex' identitet, fyldte det ikke helt så meget i selve koncertoplevelsen, som man kunne have håbet. Flere små lydklip eller visuelle referencer kunne have gjort det lettere at træde helt ind i universet og samtidig have lavet en stærkere sammenhæng mellem numrene.
En stærk transmission fra det ydre rum
Vex leverede en stærk koncert med solid dødsmetal og masser af kontrol. Musikken var tung og velspillet, lyssætningen fungerede, og publikum kvitterede med både horn, hujen, headbanging og circle pit. Der manglede lidt mere dynamik mellem numrene og en tydeligere udnyttelse af science fiction-temaet, før konceptet føltes helt gennemført. Men for et spritnyt band, hvis numre endnu ikke har fået reelle titler, så var det en fantastisk fremførelse af deres materiale. Og når et band kan få en fyldt sal til at nikke nakkerne af led, uden at der bliver sagt ét ord, var det tydeligvis musikken, der talte for sig selv. Vex sendte i hvert fald en stærk transmission fra det ydre rum, og den blev modtaget ganske klart her på Jorden.