Fra Holland med hardcore 

Trenchwar er et hollandsk hardcoreband bestående af fem herrer, som alle tidligere har gjort sig bemærket på den nederlandske metal- og hardcorescene. Med medlemmer, der har spillet i bands som Born From Pain, No Turning Back, Cliteater, Herder og Reaching Forward, har de tilsammen solid erfaring med at spille både hårdt og højt. Nu har de fundet sammen, og Overlords of Cold er deres første fuldlængdealbum.

Kold hårdkogt hovedret 

Det er først og fremmest hardcore, gruppen spiller, men der bliver lånt flittigt fra både thrash, heavy metal, punk og især sludge. Det lyder som opskriften på en ordentlig pærevælling, men ingredienserne spiller faktisk positivt sammen. De forskellige elementer bliver kogt naturligt ind i musikken, og man er aldrig i tvivl om grundsubstansen: hardcore.

Det er også i mødet med sludge, at Trenchwar har noget af det mest interessante at byde på. “Solace in Sulfur” begynder på en måde, hvor man et øjeblik kunne tro, at man er på vej ind i et hollandsk technorave. Men så bliver betongulvet trukket væk under lytteren, og nummeret synker ned i et brutalt groove. Her rammer de kombinationen af langsom tyngde og hardcorebrutalitet, som sludge netop kan noget med. Det er ikke elegant, og det skal det heller ikke være. Skyttegravskrigerne er også gode til at skabe stemninger gennem kontraster. På “Funeral Hymn“ ligger lyden af et farefuldt Leslie-orgel og en akustisk guitar under overfladen, før de buldrende elektriske guitarer kommer væltende ind. Det gør, at hardcoreangrebet ikke bare føles som endnu et riff i rækken, men som en mur, der pludselig rejser sig foran én.

Hollænderne spiller tight. Rigtig tight. Der er styr på blasts, breaks og chugs. Man kan høre, at der sidder fem musikere på den anden side, som ved præcis, hvor de skal være. Og måske er det netop problemet. Musikken lægger ofte op til groove, men de mange breaks og skift betyder, at riffene ikke altid får lov til at stå længe nok til, at lytteren bliver opslugt af følelsen. Det er som at få serveret en rigtig god gryderet, mens kokken konstant løfter låget for at fortælle, hvad der er i den. Man kan godt smage, at det fungerer, men man får ikke helt lov til at synke ned i det. Det samme problem findes i produktionen. Bassen står frem og giver pladen et godt fundament, og guitarerne har en sprød lyd, der passer godt til hardcoreudtrykket. Men trommerne mangler noget bund og fylde. Det betyder, at riffene ikke helt giver den mavepuster, som sludge- og doomelementerne lægger op til. Albummet har vægten, men mangler noget af den fysiske tyngde, som materialet kalder på. Man kan altså godt få vejret. Hvilket i denne specifikke kontekst ikke er ønskværdigt. 

Ustabil skyttegrav

Alt i alt er det et velspillet og sammenhængende debutalbum. Men det gode håndværk bliver ikke altid omsat til musik, der for alvor bider sig fast. Der er masser af solide riffs og gode idéer, men ikke helt nok øjeblikke, hvor Trenchwar slipper kontrollen og lader musikken stå og dunke af sig selv. Overlords of Cold er et fint første udspil fra et band, der tydeligvis har styr på deres værktøjskasse. Nu mangler de bare at finde ud af, hvilket værktøj der skal slå sømmet helt i bund.