Lyden af et barslagsmål

Skullclub: Viften - 14. februar 2015

Forud for punk-rockbandets koncert i Viften i Rødovre, mødte jeg bandet backstage til en snak om deres nye skive, deres tekstunivers, deres succes og deres drømme. 

Det blev til en super hyggelig snak med et hamrende fedt band, der elsker deres yndlingsbeskæftigelse; At spille rå, upoleret og hudløs ærlig punk-rock.
 

Jeg lægger ud med at bede bandet om at komme med en ganske kort præsentation af dem selv. Bandet tygger lidt på spørgsmålet, joker med at der bliver lagt hårdt ud, men svarer så, efter lidt forskellige strøtanker, at de engang er blevet beskrevet, som det må lyde, hvis der opstod et barslagsmål mellem Dropkick Murphys og Magtens Korridorer. Resten af bandet nikker samtykkende, og tilføjer at det som udgangspunkt passer rigtig godt, og at det primært bare handler om, der skal være gang i den.

Fest og farver uden politisk korrekthed

I forlængelse af ovenstående, beder jeg dem ligeledes beskrive deres plade, “Gamle ar og nye tænder”.

Bassist Ole “Ollie” Kanevil og guitarist Christoffer Skau er enige om, at det er meget det samme, det drejer sig om; nemlig at det bare er en samling sange, der skal skabe en fest, og at det handler om at give folk et åndehul fra hverdagen, når man hører Skullclub. Og så lægger de enorm vægt på, at musikken skal have et glimt i øjet, være satirisk og eksekveres så uselvhøjtideligt som overhovedet muligt. Og det må man sandelig også sige, de gør. 
Senere på aftenen er det præcis det, undertegnede er vidne til sammen med resten af Viften - fest, gang i den og en høj grad af ærlighed. Men handler det kun om fest? Er der slet ikke noget gennemgående tema på deres plade, eller nogen form for rød tråd? 

"Jo, selvfølgelig er der det" svarer Christoffer Skau og fortsætter, "uden at være decideret politiske, så råber vi op omkring, hvad der rører sig og sætter spørgsmålstegn ved meget af den pattebarnspolitik, man ser alt for meget af." Og så tilføjer resten af bandet, at det i øvrigt bliver kommunikeret som Kaptajn Haddock ville have gjort det - nemlig uden den mindste smule politiske korrekthed. 

Inden vi hopper videre i snakken, afrunder Christoffer Skau med endnu en sammenligning; "Selvfølgelig har vi holdninger og dem råber vi da op om, men mere seriøst er det sgu ikke. Det er sgu nok ligesom når en eller anden kommer til at spilde en fadøl ud over en - i første omgang råber man ”Hey, hvad fanden har du gang i”, men derefter glemmer man det bare og drikker videre... 

Newcastle-supportere vilde med danske Skullclub

Alt i alt er drengene også rigtig positive omkring måden pladen er blevet modtaget på. De gode anmeldelser og de positive tilbagemeldinger fra publikum, frembringer store smil på deres læber. Og endnu flere smil opstår, da de gladeligt fortæller om deres video til nummeret ”Toon Army”. Sangen er egentlig fra en tidligere udgivelse, og er en hyldest til fodboldklubben Newcastle FC, men på det seneste er videoen blevet et viralt hit hos klubbens mange fans. Sangen er blevet set ikke mindre end 60.000 gange på YouTube på kun to døgn - selvfølgelig noget, der skaber stor glæde hos bandet. 

Jeg skynder mig at servere endnu flere imponerende tal for dem, og fortæller at det samlede antal Facebook-likes og -shares på deres anmeldelse på heavymetal.dk er på 214 - til sammenligning er de samme tal på nyeste anmeldelser af Slipknot og Machine Head på henholdsvis 42 og 84. Det vækker selvfølgelig stor begejstring i forsamlingen, og en del af øjenbrynene i lokalet er hævet højt op i deres respektive pander. Jeg skynder mig at spørge bandet, hvad det er, de kan, der er så unikt; "Jeg tror det er de danske tekster og det helt simple univers" skynder frontmand Troels Bjorholm sig at sige. "Det er helt tydeligt defineret, hvad pakken Skullclub indeholder og hvad den smager af." Ollie og Christoffer supplerer "Der findes en milliard punkbands, der bare spiller derudaf, synger på engelsk og lyder som alle de andre. Vi har Troels' finurlige danske tekster, mundharmonika og banjo. Og så er vi bare fem glade og meget forskellige gutter, der er mødtes i et øvelokale med hver vores forskellige udgangspunkter, og uden at have nogen forhåndsaftale om, hvilken genre vi ville spille. Og på den måde har vi udviklet os til noget helt unikt. Men ingen klynkerock, det er der sgu for meget af i moderne musik."

”På dansk kan vi sige, det vi vil”

Det må man give drengene ret i. Der er ingen andre på den danske rockscene, der lyder som Skullclub. Magtens Korridorer gjorde måske engang, men efter de er blevet pæne og stuerene, er Skullclub, ganske ubevidst vel at mærke, sprunget til og har udfyldt det tomrum, hvor den dansksprogede, flabede drengerøvs-rock holder til. Men hvordan er Skullclub egentlig end med at være et band, der synger på dansk?

"Ollie og jeg startede tilbage i 2007 med at spille en blanding af engelsk og dansk, og stille og roligt overtog det danske bare helt automatisk, selvom det føltes lidt mærkeligt i starten", siger Troels og kigger over på Ollie. "Ja, man kan jo altid stå og krænge sin sjæl ud på engelsk, men det er der sgu så mange, der gør. Og så fandt vi jo hurtigt ud af, at det danske er meget mere ægte og nærværende i sit udtryk. Det har ligesom en anden effekt, og vi kan også mærke på vores fans, at det betyder noget. Vi får rigtig mange positive tilkendegivelser om betydningen af vores tekster og kommentarer om, hvor fede de er. Det havde vi næppe fået i samme omfang, hvis det havde været på engelsk." Christoffer svarer i forlængelse, at på et fremmedsprog siger man ofte kun det, man kan, hvor man på sit modersmål siger det, man vil. "Og vores sange indeholder jo en masse dansk socialrealisme", siger Ollie. "Hvordan fanden skriver man lige om det på engelsk?" 
Inden vi rykker videre til vores hyggelige snaks afsluttende fase, spørger jeg ind til lyrikken, som jo er på et temmelig højt plan. Lige det punkt er dog ikke tilsigtet, siger Troels "Jeg tror egentlig ikke rigtig, at den er længere end at det er en kombination af min krøllede hjerne samt et par tusind joints", siger han og smiler. 

Har ikke travlt med drømmene

Afslutningsvis skal samtalen selvfølgelig en tur omkring nærmeste fremtid for bandet, og hvad der er deres helt store drøm. Spørgsmålet modtages meget roligt, og Troels svarer, at nu, hvor der er hul igennem, er det bare at klø på og prøve at få så mange jobs som muligt, selvom det nuværende antal jobs er ganske tilfredsstillende. Festivaler er svære at blive booket til, men, som Christoffer siger, så har de ikke travlt. Og så længe de spillesteder de rammer genbooker dem, og det gør de, så er de tilfredse. 

"Man kan altid være heldig at få et mega gennembrud", som Christoffer siger "men jeg vil næsten hellere bygge det her projekt op fra bunden, og så vide, jeg virkelig har fortjent det, hvis super-jobbet pludselig skulle lande i vores hænder. Så har man også fået sjælen med. Det kunne da være fedt at leve af at spille og stå på Roskilde og alt det der, men indtil videre handler det bare om at nyde det og arbejde for det, for i musikbranchen får man sgu ikke noget forærende."

Og med de ord sagde jeg mange tak til Skullclub, og gjorde mig klar til deres koncert med et par kolde øl og godt selskab. Anmeldelsen af koncerten kan selvfølgelig også findes her på siden.