Interview med iHjel

iHjel iHjel

Lige inden jul sidste år smed rockbandet iHjel sin anden ep, Hævnens Flammer, på gaden. Den og meget andet taler vi med bandet om lige her – læs med!

Der sidder måske et par stykker derude, som endnu ikke kender iHjel. Vil I kort præsentere jer selv og måske også fortælle, hvordan bandet opstod?
Sonni Sørensen (vokalist, guitarist): Helt tilbage i 2014 gik jeg og legede med ideen om noget dansksproget rock/metal, for det var der ikke ret meget af på den tid. Det var oprindeligt mit soloprojekt, hvor jeg så ville få et par dygtige folk til at hjælpe mig med trommer og produktion, da jeg selv spiller guitar, bas og trommer. Jeg spurgte min gode ven Mads Sand, om han var frisk på trommerne, og vi to havde med et andet band tidligere indspillet hos Marco Angioni i Death Island Studio, som studiet i Nykøbing Mors hed på daværende tidspunkt. Jeg havde skrevet to sange, ”Den Negative Tanke” og ”Mod Strømmen”, som vi fik i kassen på en weekend. Marco, der også er guitarist i Meridian, var frisk på at lægge et par sprøde guitarsoli på de to numre, og helheden og udtrykket i sangene blev så godt, at vi blev enige om at lave det til et band i stedet for et soloprojekt, og så var iHjel skabt.

Jeres første ep, iHjel, udkom i 2016, og i december sidste år var I klar med opfølgeren Hævnens Flammer. Hvordan kan I tydeligst se, at I har udviklet jer siden debuten?
Sonni: Den første ep havde nok lidt flere metalliske indflydelser, hvor vi så har eksperimenteret lidt mere nu, bl.a. med en ballade og en Red Warszawa-inspireret sang om tømmermænd. Men det er ikke noget, der er planlagt. Da vi blev enige om at lave en opfølger med fire sange, havde jeg en pose riffs med, som Marco og jeg så i fællesskab fik arrangeret og syslet med. Fra vi startede med at lave demooptagelser, og til de fire sange var klar til udgivelse, var der så gået tæt på to år, da vi arbejder med iHjel, når vi har huller i kalenderen fra alle vores andre gøremål. De fire nye sange rammer nok lidt bredere end de to fra vores første ep, men vi har fået fin respons fra vores lyttere samt nogle gode anmeldelser samt en enkelt anmeldelse, hvor der var både ros og lidt kritik. Men man kan aldrig gøre alle glade, hvilket heller ikke er vores mål; vi skriver blot det materiale, vi selv finder interessant at få afløb for.

I har løbende udgivet jeres sange som singler. Hvad er jeres holdning til album- eller ep-formatet?
Sonni: Vores første udgivelse var en ep med to sange, og anden udgivelse er en ep med fire sange, hvor vi så har udgivet de fire sange som singler en ad gangen i løbet af december 2020. På den måde kunne vi afsløre de nye sange over en længere periode og måske fange flere nye lyttere ad den vej.

Et kendetegn for jeres musik er de dansksprogede tekster. Hvad kan dansk for jer, som andre sprog, fx engelsk, ikke kan?
Sonni: Jeg har tidligere også skrevet engelske tekster til andre bands, ja, faktisk siden midten af 90’erne, hvor jeg skrev til vores garageband Monstrosity Inc. Det navn gik vi så ret hurtigt væk fra, da Disney/Pixar lavede Monsters Inc. i 2001. Men som tidligere nævnt skrev jeg nogle danske tekster tilbage i 2014, blot fordi jeg havde lyst – for at se, hvad man kunne udtrykke på dansk. Den første ep fik megen ros for, at vi turde synge på dansk, når nu det også var dybere tekster.

Kan I sætte lidt ord på de temaer, I ofte berører i jeres tekster?
Sonni: Det kan være alt fra politiske temaer til dybe selvreflekterende tanker og thrash-inspirerede druksange. Jeg vil ikke sætte grænser for, hvilke emner jeg skriver om, og hvilken stil jeg vælger at udtrykke mig via.

I vores anmeldelse af Hævnens Flammer nævner vi både Steppeulvene og Magtens Korridorer. Hvilke bands er I inspireret af?
Mads Sand (trommeslager): Jeg er bandets rockfan og ikke nær så heavyinspireret som Marco og Sonni, så det er Alter Bridge, Dizzy Mizz Lizzy og Guns N’ Roses, hvis nu jeg skal nævne tre bands.
Marco Angioni (guitarist): Iron Maiden og det meste fra NWOBHM-scenen, Yes og andet progressiv rock fra England samt Ennio Morricone og John Williams.
Sonni Sørensen: Iron Maiden, Slayer, Metallica, Anthrax, Sepultura, Death, Obituary osv.

Hvis I skulle anbefale vores læsere ét nummer fra Hævnens Flammer, hvilket skulle det så være – og hvorfor?
Marco: Titelnummeret er det, jeg synes, der har mest at byde på.

Ep’en er produceret i Angioni Studios, som drives af jeres guitarist Marco Angioni. For nylig har Target Group købt sig ind i studiet. Hvad kommer det til at betyde for studiet – og måske for bandet?
Marco: For studiet betyder det, at al rutinemix og -master foregår her i studiet. Ideen kommer af, at selskabet gerne vil have mere samarbejde og kontakt til bands og studier, mens indspilningsprocessen foregår, så Target kan give bedst mulige betingelser for deres bands under netop indspilningen. Med hensyn til iHjel har det ikke den store betydning, da vi ikke er signet af Target, men jeg kan sige om produktionen, at den er ligefrem og uden brug af special effects. En vintage vibe, uden at det er overproduceret.

Det er selvsagt temmelig besværligt at spille live for tiden. Er det lykkedes jer at få nogle fremtidige koncerter i hus trods omstændighederne?
Sonni: Indtil videre har iHjel kun været et studieband, men vi er friske på at spille live, hvis den mulighed byder sig, når pandemien er et overstået kapitel. Vi har nemlig nu nok materiale til et 40 minutters show.

Og så det store spørgsmål: Hvor er iHjel om fem år?
Sonni: I en rumraket på vej til Mars for at spille til indvielsen af den første menneskelige base på den golde planet.

Det, øh, ser vi frem til! Tak for jeres tid og jeres svar.