Så har de danske drenge endelig fået den velfortjente pladekontrakt de længe havde ventet på. Og hvad har de så at byde på, på deres første fuldlængde? - For det første er der fem splinternye sange som ikke står tilbage for hvad man er vant til fra bandet, for det andet er der de fire numre fra den seneste demo "Primordial", alle i nye versioner. Så har du altid holdt af bandets gedigne blanding af tonser død med masser af Thrash elementer, så er denne plade en velkommen udvidelse til din samling. Fornyelse er der ikke sket så meget af i forhold til de seneste demoer, måske er nogle numre en lille smule mere melodiske og slæbende. Men Urkraft har definitivt beholdt stilen, en ting jeg aldeles ikke vil brokke mig over. En mere ny ting i bandets lyd er dog at man denne gang benytter sig mere med en skrigende vokal i forhold til fortidens growlende sang, mest af alt minder stemmen mig om HateSphere's Jacob Bredahl og det er vel ikke den mest ringe sammenligning man kan få. Man har også valgt at gå nye veje med lyden, da man denne gang har valgt Tue Madsen's Antfarm i stedet for Lars Schmidt og hans Soundzone. Man har dog bibeholdt den karakteristiske lyd og skiller sig lidt ud af mængden af plader fra myrefarmen, det vil sige knap så mørk lyd og mere transparent. Hvis jeg skulle sammenligne bandet med nogen ville jeg beskrive det som en blanding af Bolt Thrower og At The Gates musikalsk, og små bidder af Illdisposed og HateSphere i sangen. Så hvis du er træt af den gængse Amerikaner død der er så meget af herhjemme, vil jeg give mit bud på Urkraft som det bedste alternativ.
Kommentarer (3)
tgp88
Hva', så meget amerikaner død
Hva', så meget amerikaner død kommer der vel egentlig ikke fra Danmark længere? :-)
Keitel
Tidligere anmelder
Indlæg: 425
Nemmerlig, der er faktisk
Nemmerlig, der er faktisk ikke meget amerikansk døds musik tilbage herhjemme. Så back to Florida Jungs, og væk med al den "In Flames" Rip Off.
Bjorn
Tidligere anmelder
Indlæg: 214
Nej det kan i begge have ret
Nej det kan i begge have ret i, jeg refererede også mere til hvd den danske scene var kendt for. Men det er rigtigt vi kan sgu lave en masse anden godt stuff herhjemme nu, og det er bare dæjli
:-)