Týr - Valkyrja

Valkyrja

· Udkom

Type:Album
Genre:Viking metal
Spilletid:45.44
Antal numre:11

Officiel vurdering: 10/10

Brugervurdering: 7/10 baseret på 2 stemmer.

Et skridt tilbage, to skridt frem

Færøske Týr, som blev dannet med fuld line up i 2001, spiller hvad de fleste kalder vikingemetal. Deres lyrik er inspireret af nordisk mytologi. De har udviklet sig meget siden deres debutalbum How Far To Asgard, og i dag har de syvende album på trapperne. Det hedder Valkyrja, og imponerer virkelig.

Albummet starter med "Blood Of Heroes", som ikke har en særlig imponerende solo. Det er når trommerne kommer ind at tingene tager fart. De er solide og passer perfekt til det velspillede riff og forsangerens gode vokal. Selv har været bekymret for trommerne, da Týrs trommeslager på By The Light Of The Northern Star og The Lay Of Thrym ellers gjorde et fantastisk stykke arbejde. Trommeslageren herpå finder en rigtig god mellemting mellem det progressive gamle Týr og det hurtige nye. Der er også en guitarsolo, som er kort men god.

Sangen efter hedder "Mare Of My Night", og minder mere om noget af det nyere. Her er trommerne hurtige, og riffet mere strømlinet end på "Blood Of Heroes". Verset er roligt, som vi kender det fra eksempelvis "Flames Of The Free", med en guitarsolo derefter. Tredje nummer er det tætteste vi kommer på et miks af det gamle og nye Týr. Sangen hedder "Hel Hath No Fury", og har et catchy omkvæd. Den er jævnt progressiv hele vejen igennem, uden at blive for kompliceret eller kedeligt.

Gennem resten af albummet bliver man imponeret igen og igen. Først på sangen "The Lay Of Our Love", som er en duet med forsangeren fra Leaves Eyes. Det er ikke noget man har set på et album fra Týr før, men det virker super godt. De to stemmer falder næsten i hak, og laver et rørende og interessant nummer. Den næste mærkværdige ting er trommerne. Týr blev nød til at sige farvel til deres tidligere trommeslager tidligere på året, og måtte så finde en ny til at optage albummet. Jeg har været ret bekymret for dette, men de er sluppet rigtig godt fra det. Trommeslageren fanger Týrs gamle og nye lyd samtidig, og formår at løfte albummet næsten lige så meget som det blev gjort på By The Light Of The Northern Star og The Lay Of Thrym. De er solide og hurtige, og er det præcis når de skal være det. Sangene er også klogt fordelt mellem de hurtige og langsomme, så man ikke keder sig på noget tidspunkt.

Albummet slutter traditionen tro med titelnummeret, som i dette tilfælde hedder "Valkyrja". Introen er stille og rolig, og appellerer til at slappe af. Men man kommer på andre tanker. Godt halvandet minut inde i sangen begynder trommerne at tordne derudaf, og kort efter begynder verset. Det er et roligt vers, så vi er ovre i den nyere afdeling, men med et progressivt touch. Omkvædet har en rørende feel, men en del af det er ikke særlig kreativt, da det lyder "Vajkyrjaaaaaaaaa" et godt stykke. I sangen her finder vi også en af albummets bedste guitarsoloer, og det er ikke så lidt. Sangen slutter rimelig brat, men man føler ikke man bliver efterladt med for lidt eller for meget.

Týr har på Valkyrja fundet den perfekte balance mellem deres gamle progressive på Eric The Red og det nye på The Lay Of Thrym. Albummet leverer musik i topkvalitet fra start til slut, og man keder sig ikke et sekund. Bekymringerne om duetten "The Lay Of Our Love" og den nye trommeslager skyder de til skamme, for det er de sluppet helt fantastisk godt fra. Kender du ikke Týr, er Valkyrja et rigtig godt sted at starte, og hvis du er fan bliver du rigtig glad for dette album. Det er jeg i hvert fald.

Trackliste

1. Blood of Heroes 2. Mare of My Night 3. Hel Hath No Fury 4. The Lay of Our Love 5. Nation 6. Another Fallen Brother 7. Grindavi Ìsan 8. Into the Sky 9. Fa Ìnar Burtur Brandaljo Ìð 10. Lady of the Slain 11. Valkyrja

Blood Of Heroes er den første single fra albummet, men Mare Of My Night og Another Fallen Brother er også tilgængelige på nettet.