As They Burn - Aeon's War

Aeon's War

· Udkom

Type:Album
Genrer:Death metal, Deathcore
Antal numre:9

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Jeg vil starte med at introducere bandet til dem som aldrig hørt om dem. As They Burn er et deathcore band fra Frankrig, Paris i 2007. De har delt scener med mange af de store bands indenfor forskellige dele af metal genren.

I 2009 kom de frem med en EP kaldet “A New Area For Our Plauges". Det franske deathcore band As They Burn er nu fremme med deres debut album "Aeon’s war".

Albummet ligger fint ud med sangen "Bless My Will", som efter min mening har nogle fede elementer. En af elementerne var den meget mørke deathcore-lyd som jeg godt kan lide. Kévin Travors vokal har en god kaotisk lyd, som virkelig giver det en dyster og mørk stemning – hvilket for mig er et stort plus!

Efter den ellers udmærket indspark fra deres side, bliver det hele meget "gentagelser" for mig. Forsangerens(Kévin Travor) vokal ændre sig stort set ikke igennem hele albummet, deres riffs bliver meget ensformige og de lever meget højt på deres breakdowns. Jeg vil sige at den kaotiske, mørke atmosfære bærer dette album meget – dog mener jeg på ingen måde at de er tekniske dårlige. Desværre er der bare nogle mangler, som trækker dette album meget ned. Dog må jeg klart sige, at for mig var den mest fortrukne sang track 09 "Unfinished Creature", hvor de næsten har indført en black metal lignende lyd.

Jeg må ærligt indrømme, at jeg til sidst sad med en lidt skuffet følelse. Der manglede ligesom noget nyskabende der kunne skille dem ud fra mængden – det lykkedes bare ikke. Jeg vil dog ikke sidde og sige at de ikke har noget at byde på – derimod tror jeg bare de har brug for noget tid til at arbejde på brugen af deres musiske kundskaber.

Jeg vil sige det er et udmærket deathcore album og jeg er sikker på, at de i fremtiden vil kunne levere noget stort.