Tangent Plane er et tysk progressivt metal-band, og dette er deres andet album.

Jeg har tidligere givet udtryk for min store begejstring for progressiv metal af forskellig slags, men Tangent Plane minder mig om, at ikke al progressiv musik er lige godt. De skal have ros for at eksperimentere med nogle lidt mystiske ting nu og da, men det er ikke altid det fungerer.

Vokalisten, Jan, har en lidt specielt stemme, og det plejer at være et plus, men det lyder nogle gange som om, han prøver for hårdt på at lyde anderledes, hvilket medfører, at han rent udsagt bliver belastende at høre på.

Keyboardsne bliver også belastende. Det kan godt være, at keyboards er et obligatorisk instrument i progressiv metal, og det gør heller ikke noget. Jeg undrer mig bare over, hvorfor kayboardspilleren Ralph Krieger bruger nogle så kiksede og cheesy lyde på sit keyboard. De skal nok tjene at give musikken en episk dimension, men egentligt lyder de bare fjollede,

Og så må jeg sige, at jeg synes, at produktionen er ganske dårlig på dette album, og guitar-lyden er alt for ulden og grødet, og så hjælper det heller ikke, at hi-hatten til tider næsten ikke kan høres og at bækkenerne ligger meget lavt (bækkenerne skal jo netop ligge lidt højt i mixet, så de rigtigt kan brage igennem). Jeg tror, at musikken ville have stået meget bedre og virket meget mere integreret, hvis produktionen havde været bedre og mere afbalanceret - og det, tror jeg, ville have fået musikken til at virke mindre middelmådig. For der er faktisk nogle fede ting rundt omkring på albummet, og det er virkeligt syn, at de skal lyde under dårlig produktion (det over 20 minutter lange titelnummer kunne have været rigtigt fedt for eksempel, men med den dårlige produktion bliver det bare for irriterende at høre på i hele 22 minutter i træk).

Der er potentiale her, så man kan håbe, at Tangent Plane bliver lidt mere heldige med produktionen næste gang.