Tallah - The Generation of Danger

The Generation of Danger

· Udkom

Type:Album
Genrer:Nu Metal, Deathcore
Antal numre:13

Officiel vurdering: 9/10

Brugervurdering: 8/10 baseret på 2 stemmer.

Bid sammen om noget hårdt

Pladeselskabet Earache Records er indehaver af to verdensrekorder. Den ene er for verdens korteste musiknummer, Napalm Deaths “You Suffer”, på 1.316 sekunder. Den anden er for verdens korteste musikvideo, Brutal Truth med nummeret “Collateral Damage”. Om de forsøger sig med en tredje for udgivelsen af det mest skingrende vanvittige nu-core-album nogensinde, skal være usagt, men faktum er, at de har signet Tallah og efter nogen forsinkelse udgivet langspilleren The Generation Of Danger.

Spænd hjelmen og bid sammen om noget hårdt, for de her drenge og piger fra Pennsylvania er bundhysteriske, eddikesure og i surrealistisk sindssygt spillehumør.

Enten eller …

Og du er nødt til at knuselske forsanger og YouTuber Justin Bonitz, ellers bliver det hele alt, alt for meget alt for hurtigt. Rettelse. Du er nødt til at knuselske Tallah, ellers bliver det hele alt, alt for meget alt for hurtigt. Det er enten/eller med Tallah. Sådan er det med både bands og mennesker, der insisterer på at være sig selv. “Thi det Store er ikke at være Dette eller Hiint; men at være sig selv, og dette kan ethvert Menneske, naar han vil det”, som Søren Kierkegaard udtrykker det. Og Tallah er i sandhed sig selv på dette album og har i den grad gang i noget stort.

Bandet er karakteriseret ved musikalske egoer, så store at det burde være uladsiggørligt at spille sammen. Hør mig, se mig, synes at være attituden for alle bandets fem medlemmer gennem alle tretten numre og de godt 58 minutter, konceptalbummet varer. Det handler i øvrigt om en genial videnskabsmand, der kastes under bussen for derefter at tvinge sine modstandere til at deltage i det største eksperiment, verden nogensinde har set. Et tema, producer Josh Schroeder (Lorna Shore, Dayseeker, The Color Morale med flere) gennem en præcis og kreativ produktion understøtter på genial vis. Et minut og 34 sekunder inde i nummeret “Headfirst” rømmer Justin Bonitz sig. Normalt ville man klippe det ud af produktionen, men ikke Schroeder. Han bruger det som en del af det samlede lydbillede. Og der er masser af andre af den slags kuriositeter på The Generation Of Danger.

Skæringen “Wendrid” er for mig indbegrebet af Tallah. Inspirationskilderne må være eksploderet i hjernen på bandmedlemmerne ved tilblivelsen af det nummer, for jeg hører både Alice in Chains, Eminem, Korn, John Lee Hooker med flere, og i øvrigt et tag selv-bord af thrash-riffs, et mekka af lydeffekter og et lydspektrum, der går fra sub-bas til forbi skingert. Det magiske er selvfølgelig, at det hele lyder som Tallah i gang med at spille røven ud af bukserne på alle bands i nu-core-genren lige nu. Og det er inklusive forbillederne fra Korn og Slipknot, der ville ønske at have skrevet numre som “Of Nothing” og “The Impressionist”.

Trommeslager og percussionist Max Portnoy (gæt, hvem han er søn af) smadrer alt med en overflade af død hud og vækker de arme dyr til live med en puls, der er lige så stabil som stemplerne på en Ferrarimotor. Hør selv “Stomping Grounds” og bliv overbevist, og fortsæt så bare med efterfølgeren, “The Impressionist”, der slæber dig gennem mudder og sved med et tempo, der rammer kroppen som en firedobbelt espresso. Og jeg kunne blive ved … for eksempel med nummeret “mud_castle”, der skyder hele festen i gang, og som måske nok er det svageste stærke nummer på hele skiven. Det siger alt om niveauet af sangskrivning og musikalsk kreativitet for Tallah anno 2022.

Nemt at forholde sig til

Det er måske det mest intense album, jeg har hørt. Nogensinde. The Generation Of Danger udmatter og tærer på dig, samtidig med at du bliver afhængig af påvirkningen fra de uendeligt mange facetter i musikken. Nogle vil argumentere for, at det er for intenst, at der sker for meget, at Justins Bonitz’ helt utroligt mange udtryk og fortolkningsformer bliver for meget og så videre og så videre. Derfor er mit råd, at hvis du også vil have en af årets absolut mest spændende udgivelser ind under huden, så lyt hele albummet igennem flere gange. Det er alt eller ingenting med Tallah. Det er også det nemmeste at forholde sig til.

Tracklist

  1. Mud_castle
  2. The Hard Reset
  3. Stomping Grounds
  4. The Impressionist
  5. Shaken (not stirred)
  6. For the Recognition
  7. Of Nothing
  8. Dicker's Done
  9. Telescope
  10. Wendrid
  11. Headfirst
  12. Thistle
  13. How Long?