Tainted Nation - F.E.A.R.

F.E.A.R.

· Udkom

Type:Album
Genrer:Hard rock, Rock
Antal numre:12

Officiel vurdering: 4/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Lidt for ensformigt debutalbum fra UK-hardrockere Tainted Nation.

Tainted Nation fra Storbritannien spiller, hvad de kalder for moderne hard rock. F.E.A.R er deres debutalbum, men dog er der ikke tale om uerfarne musikere, eftersom medlemmerne spiller i andre bands også, heriblandt Eden’s Curse. På F.E.A.R. fortolker de bla. svenske Lambrettas "Bimbo", der på dette album hedder "Loser". Tainted Nation minder en hel del om danske Volbeat, bortset fra det faktum at de forstår at variere deres musik blot en smule. Lyden er også mere beskidt end vi kender fra Volbeat, samt at de ikke har den samme tunge lyd.

De engelske hard-rockere har evnen til at holde en fin balance mellem det aggressive og det melodiske. Dog er det tydeligt, at der "kun" er tale om rock – musikkens hårdhed nærmer sig ikke metal på noget tidspunkt, om end "Don’t Forget Where You Came From" er meget derhenad. Tempoet er ret stabilt albummet igennem, men en sjælden gang imellem går det ret hurtigt, bla. i "Who’s Watching You". Noget jeg er til gengæld er ret vild med på dette album, er forsangerens vokal. Igen er der ligheder med Volbeat, men den rangerer alligevel bredere, og er virkelig behagelig.

Jeg er ikke ovenud begejstret for F.E.A.R, men nu er hard rock bestemt heller ikke min favoritgenre. Tainted Nation er gode til at lave melodiske, fængende rocknumre, men desværre tabte de mig undervejs, fordi det simpelthen blev for ensformigt. Dog er der nogle ganske gode numre undervejs, og jeg vil bestemt ikke udelukke, at fans af genren måske vil finde albummet mere spændende end jeg gjorde.

Tracklist

  1. Dare You
  2. Loser
  3. You Still Hang Around
  4. Nothing Like You Seem
  5. Who’s Watching You
  6. Your Only Friend
  7. Hell Is a Lie
  8. Don’t Forget Where You Came From
  9. Never Promised You Anything
  10. Haunted
  11. Don’t Tell Me
  12. What Are You Waiting For