Opgør med eliten

Der er noget grundlæggende galt med verden. De rige bliver rigere, magten samler sig på færre hænder, og resten må forsøge at finde mening i et samfund, hvor det efterhånden virker, som om spillereglerne er skrevet af og for dem, der allerede sidder på toppen. Det er denne virkelighed, SYL forsøger at tage et opgør med på deres andet album, TL;DR.

Heavymetal.dk kvitterede tidligere SYLs debutalbum, Alt godt, fra 2022 med 8/10 og EP'en Afmagt fra 2024 med 7/10. Dertil kommer en lang række stærke koncerter landet over, og spørgsmålet er derfor, om det københavnske hardcoreband kan leve op til de efterhånden høje forventninger.

Bredere end tidligere

SYL er kendt for deres blanding af hardcore, punk og støj, og netop dette udtryk lever videre på det nye album. Samtidig tilføjes en række musikalske afstikkere, der forsøger at sætte lyd til den afmagt, som opstår i mødet med samfundstendenser styret af eliten. TL;DR vil mere end blot at være vredt. Det vil pege fingre, provokere og stille spørgsmål ved et system, der tilsyneladende er indrettet til at holde alle andre end magthaverne nede. Heldigvis leverer bandet et stærkt lydbillede til dette. For selvom TL;DR har en tydelig politisk dagsorden, er der langt fra tale om ensidig musikalsk brok. Her er overraskelser, interessante samarbejder og ikke mindst en udvikling i lyden, som får SYL til at fremstå mere helstøbte end tidligere.

Der er mere bund og mere groove på albummet, end man tidligere har hørt fra bandet. Noget af det første, der springer i ørerne, er netop denne musikalske udvikling. Riffene har fået mere tyngde, og flere steder finder SYL en groovende dynamik, som klæder deres ellers hektiske og støjende udtryk. Det er særligt tydeligt på "En drøm", hvor musikken får lov til at trække vejret og arbejde med rytmisk fremdrift. Resultatet er et nummer, der ikke blot blæser lytteren bagover, men også inviterer kroppen med. Og så er der lilletrommen. Jeg kan ikke lade være med at tænke på Metallicas St. Anger, når den enkelte steder får lov til at lyde ekstra metallisk og næsten tøndeagtig. Det er måske ikke den mest flatterende reference i musikhistorien, men hos SYL fungerer det faktisk. Lyden er rå, pågående og en smule irriterende på den helt rigtige måde, hvilket passer glimrende til albummets vrede univers.

TL;DR er i det hele taget et vredt konceptalbum, der kredser om elitær magtudøvelse og dens konsekvenser for resten af samfundet. Fem indtalte meddelelser fungerer som dystopiske mellemspil, hvor en kølig, robotagtig og myndighedslignende stemme står i skarp kontrast til Benjamin Clemens' desperate vokal. Det er et effektivt greb, som forstærker følelsen af at være fanget i et system præget af magtesløshed. Clemens' vokal er så insisterende og aggressiv, at frustrationen næsten bliver fysisk. Han lyder som en mand, der har fået nok. Samtidig udvikler albummet sig gradvist fra ren afmagt mod noget, der minder om håb. Mens mellemspillene konstant minder os om en fremtid uden udsigter, begynder anden halvdel af pladen at åbne for muligheden for forandring. Et spirende håb. Det høres særligt på "Umuligt i går" og afslutningsnummeret "Persienner".

SYL viser på TL;DR en nyfunden sårbarhed, som klæder dem. Samtidig byder pladen på en række gæsteoptrædener med vekslende succes. Edvard Valberg fra norske Honningbarna dukker op på "Orphan Crushing Machine" og tilfører nummeret en skinger og nærmest kaotisk energi. Det er et samarbejde, der giver mening, og hvor de to udtryk smelter sammen på en måde, som løfter nummeret.

Endnu stærkere bliver det på "Hoarder", hvor SYL får selskab af EYES. Her er det ovenud svært ikke at blive umådeligt begejstret. Senest så vi samarbejdet udfolde sig på Copenhell, hvor det stod klart, hvor tæt forbundne de to bands er. EYES er ganske enkelt blandt de stærkeste navne på den danske hardcorescene, og deres kompromisløse brutalitet passer perfekt ind i SYLs univers. Resultatet er et nummer, der eksploderer af energi. Det rejser dog også et interessant spørgsmål: Er det egentlig positivt, når albummets måske stærkeste musikalske øjeblik leveres af gæsterne? Det er på ingen måde en kritik af EYES. Tværtimod. Men når gæsterne enkelte steder løber med opmærksomheden, kan man godt savne, at SYL selv sætter et endnu tydeligere aftryk.

Karoline Funder bidrager til "Umuligt i går" og Østen bidrager på ”Persienner” med en mere drømmende og melodisk vokal, som skaber en interessant kontrast til Clemens' aggressive udtryk. Samarbejdet viser, hvor langt SYL er villige til at bevæge sig væk fra deres hardcorerødder. Mindre vellykket er samarbejdet med S!vas på "Bedøvet". På papiret og kommercielt er det måske et modigt og stærkt træk, men i praksis fungerer det ikke for mig. Nummeret havde stået stærkere uden denne gæsteoptræden. Det skal dog også skrives, at jeg er blandt dem, der mener, at S!vas toppede kunstnerisk som gæst på Jooks’ Privilegeret-album og siden har haft svært ved at nå samme højder.

Samlet set fungerer gæsteoptrædenerne dog som et billede på det fællesskab, albummet efterlyser. Hvis eliten insisterer på at fastholde magten, findes der måske stadig håb i at skabe forbindelser på tværs og stå sammen.

Too long; didn't read

TL;DR  er velproduceret, gennemtænkt og musikalsk ambitiøst. Måske også lidt for velovervejet til et album, der ønsker at gøre op med en verden, som tilsyneladende er ved at falde fra hinanden. Indimellem savner jeg, at det hele bliver lidt mere beskidt. Mere ubehageligt. Mere kaotisk. At man som lytter efterlades med følelsen af, at noget reelt er gået i stykker. På den anden side er det måske for nemt at kræve, at politisk musik nødvendigvis skal lyde grim for at være troværdig. SYL har tydeligvis ønsket at skabe et album, der kan være både aggressivt, melodisk og tilgængeligt, og det er en fuldt ud legitim ambition. Alligevel kan jeg ikke lade være med at spekulere på, om pladen havde ramt endnu hårdere, hvis bandet havde turdet slippe lidt mere af kontrollen. Noget, jeg ved, de kan i samarbejde med EYES.  

Alt i alt har SYL skabt en plade, der både vil underholde, provokere og få lytteren til at tænke. Vigtigst af alt nøjes den ikke med at beskrive en verden i forfald. Den forsøger også at finde en vej ud af den.