Hjem-Is blacken må være lige på trapperne

At have et centralt tema for sin lyrik, og til dels også sin musik, hjælper øjeblikkeligt med at give hele bandet en rød tråd. Nile har i årtier været så dedikerede til det gamle Egypten, at et dyk ned i diskografien næsten ryster en kandidat i ægyptologi af sig. Mangler man et lydtæppe til et stort slag eller anden krigsrelateret begivenhed, så kan Sabaton med garanti være behjælpelige og hvis man er ude i noget så nichet som frankfurtere, langelændere, grillmedister og andre pølser, så fat mod. Tilbage i maj udgav Svøb the Pølse debut-ep'en Good Choice, som bør tilfredsstille alle dine musikalske pølserelaterede behov.

Røde hotdogpølser er ikke alt

Det kræver så, at du også er til metalcore og mere præcist hvordan denne lød i start til midtnullerne.

Produktionen har den helt rigtige skrabede MySpace-lyd, hvor, selvom alting stikker lidt ubehageligt i ørene, der rammes plet ned i tidslommen. Åbningsriffet på “Pølsehungrende Monstre Fra Rummet” og store dele af “Svøb Me In Your Arms” er en ganske hæderlig genskabelse af eksempelvis It Dies Today trukket tilbage til deres tidlige dage, hvor alt, der bare mindede om vokspolering, er blevet sandblæst til ukendelighed. Nok er Svøb the Pølse meget tydeligt ren sjov og ballade, men de forstår sig alligevel på at skrive et udmærket nuller-coreriff. Og versene på den mere hardcore-prægede “hottodoggu” rammer nu også meget godt stemningen af at hype sig selv op til at kæmpe sig gennem menneskemængden ved Cafe Fodkold omkring klokken 17. Den såkaldte black metal på nummeret er dog mere malplaceret end en vegetar i en vestjysk pølsevogn.

Netop malplaceret useriøst fjolleri er det største irritationsmoment på hele Good Choice. Hele “Finn Pølseskind” er et jammerligt trafikuheld af ting, som ikke burde eksistere. Først en sektion, som fortjener præmien for dårligste forsøg på andenbølge-black nogensinde, som dog på forunderlig vis demonstrerer, at forskellen på en nuller-core demo og andenbølge-black kun er tykkelsen af papkassen, koblet med tænderskærende “skønsang” autotunet mere, end Kanye West ville tillade, og derefter et breakdown mere fortabt end førnævnte vegetar, der har valget mellem fransk hotdog og en ristet med det hele. “Pølsehungrende Monstre Fra Rummet” har en alt for lang og træls intro, som var det et billigt børneprogram fra halvfemserne, komplet med tale af den altid monotone Adgang for Alle-stemme lagt ind over. Jeg er med på, at Svøb the Pølse på ingen måde skal tages seriøst, men en rød tråd og en mere ensartet retning er ikke for meget at forlange. Det har selv Red Warszawa forstået.

Lidt længere tid på grillen næste gang

Eksisterer Svøb the Pølse udelukkende som et kreativt afløb for fjolleri, pølsejokes og som et resultat af, hvad der sker for folk med for meget fritid? Så absolut. Din trang til skramlet produceret metalcore fra nullerne bliver stillet en anelse, men ellers er der ikke meget af værdi at hente på Good Choice. Hvilket jeg dybest set tror, at Svøb the Pølse er bedøvende ligeglade med. Denne ep eksisterer kun for bandets egen underholdnings skyld, og er der tilfældigvis andre, som også bifalder denne underholdning, så er det bare et ekstra plus.