Slayer - Still Reigning

Still Reigning

· Udkom

Type:DVD
Genre:Thrash metal
Spilletid:75:00
Antal numre:16

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: 8,5/10 baseret på 2 stemmer.

Hele Reign in Blood live i fuld længde

Da jeg sidste år var vidne til at Slayer spillede hele deres "Reign In Blood" plade live i Wacken, tænkte jeg, at det ville være for fedt hvis man kunne få det på CD eller DVD og hey presto - her er den så. Skiven lægger som sagt vægt på koncerten som blev optaget i Augusta i juli i år. Hele R.I.B. spilles i fuld længde og i den samme rækkefølge som på pladen. Lige fra "Angel Of Death" over "Criminally Insane" til den fænomenale afslutning med "Raining Blood", er man vidne til den nok vigtigste Thrash plade nogensinde. Især til sidst får man en lille overraskelse der har vasket sig; bandet bliver overpisset med blod ovenfra, passende til sangens tekst, hvad der ser meget fedt og dramatisk ud. Især sanger/bassist Tom Araya ser ud som om man har slagtet et svin på ham. Man kan også høre, at bandet har svært ved at spille sangen ud, da man er sølet til, hvilket gør at det hele er klistret og fedtet ind i blod.

Men heldigvis er der dog mere end bare disse 30 minutters intens Thrash nostalgi, man har også lavet en lille bonussektion hvor man kan se andre af de sange der blev spillet denne aften. Især "Necrophilliac", "Hallowed Point" og "Spill The Blood" er med til at gøre denne DVD interessant, da man ikke har spillet disse i mange år. Desværre har man ikke inkluderet "Fight Till Death", som ellers var på tracklisten inden udgivelsen, hvilket er en skam da denne sang er en af de glemte perler fra bandets jurassic periode. Til sidst kan man vælge at høre bandet fortælle lidt om deres historie og tilblivelsen af dette show. Igen er man vidne til de amerikanske fans som nok hovedsageligt rekrutteres fra den lokale trailerpark.

Lyd og billede er ganske okay, selvom mikset kunne være en tand bedre når man nu tænker på, at det er Kevin Shirley (Iron Maiden, Dream Theater) der stod for dette. Desuden er den overdrevne brug af hurtige klip og bizarre kameravinkler til tider trættende. Men uanset hvad, er dette en god skive at fordrive tiden med og tænke tilbage på året 1986 hvor Slayer slog deres navn fast med syvtommer søm på armbåndet, med den mest brutale og aggressive halve time nogensinde.

Tracklist

  1. Angel of Death
  2. Piece by Piece
  3. Necrophobic
  4. Altar of Sacrifice
  5. Jesus Saves
  6. Criminally Insane
  7. Reborn
  8. Epidemic
  9. Postmortem
  10. Raining Blood
  11. War Ensemble
  12. Hallowed Point
  13. Necrophiliac
  14. Mandatory Suicide
  15. Spill the Blood
  16. South of Heaven
  17. Slayer in Their Own Words (interview)

Kommentarer (4)

tlt

Indlæg: 66

Arh Bjørn, jeg synes du er

Arh Bjørn, jeg synes du er lidt fedtet med karakteren. Jeg synes både lyd og billede er bedre end tilfældet er med War at the Warfield. Det er en flot koncert, dog kunne det være sjovt at se den samme koncert optaget med et europæisk publikum, amerikanerne er lidt sløve i det. og du har helt ret i at det er irriterende at Fight til Death ikke er med. men ikke desto mindre 8 eller 9 Skulls & Bones fra mig.

Keitel

Keitel

Tidligere anmelder

Indlæg: 425

Jeg ville ikke give DVDén

Jeg ville ikke give DVDén mere end 60 %, især pga. den fedtede spilletid, og det allervigtigste er Tom Araya's Vokal, den mand er færdig, han er gået fra at være verdens bedste Thrash sanger- til en skruk høne.

tlt

Indlæg: 66

Pudsigt nok er jeg ikke enig

Pudsigt nok er jeg ikke enig med dig.

Beikes

Indlæg: 80

Fedtede spilletid? Pladen er

Fedtede spilletid? Pladen er jo nu engang kun så lang som den er. Jeg synes det er stort at få den vel nok vigtigste plade i genren ned på video her, snart tyve år efter. Desuden sparker den røv på 'Warfields' videoen, der jo var ganske forfærdelig. 80%

Beikes gav Slayer - Still Reigning 8/10.