Running Wild - Rapid Foray

Rapid Foray

· Udkom

Type:Album
Genrer:Power metal, Heavy Metal
Antal numre:11

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Yo hohoho and a bottle of… fuck

2011 var et glædens år for fans af tyske pirater, da dette var året, hvor Running Wild annoncerede deres comeback. Bandet var ellers gået i opløsning i 2009, men de muntre tyske sømænd kunne åbenbart ikke holde op med at plyndre og bælle rom. Rapid Foray er bandets 16. album, hvilket er en imponerende bedrift, eftersom at bandet er ét år yngre end fx Metallica, der kun har 9 album under bæltet. Men når det så er sagt, så har Running Wild siden 1987 nærmest bare udgivet den samme plade igen og igen, med begrænset variation. Vi er ude i klassisk 80’er-power metal, altså stramme bukser, høje skrig, eksplosive soloer, sing-along-omkvæd og galop-riffs til højre og venstre. Den store forskel på Running Wild og de fleste andre power metal-bands er, at Running Wild er pjattede med pirater i stedet for riddere og prinsesser, der ikke kan finde nødudgangen i det tårn, de er blevet placeret i.

Judas Pirate

Running Wild er opkaldt efter Judas Priest-sangen af samme navn fra 1987, og man kan godt fornemme piraternes fascination af Judas Priest, i hvert fald er deres sangstruktur meget tydeligt inspireret af de første Priest-skiver, som fx Screaming For Vengeance eller British Steel, og lad os nu alle være helt ærlige, hvem kan ikke godt lide de gamle, klassiske Judas Priest-riffs? Præcis! Og præcis som KK Downing og Glenn Tipton gjorde det tilbage i 70’erne og 80’erne, så spiller Rolf Kasparek og Peter Jordan absolut deres gamle piratballer ud af latexbukserne, det er der absolut ingen tvivl om. De har mestret den klassiske 80’er-guitarlyd, hvilket måske også forklarer den absolutte mangel på variation i deres generelle diskografi – altså: ‘if it ain’t broke, don’t fix it!”

But why is the voice gone…?

Running Wild ved tydeligvis, hvad de laver, og de er utvivlsomt også godt tilfredse med deres musik, ellers havde de næppe gidet lave mere. Den instrumentale side af musikken beviser helt klart, at de stadig er i topform, og at de nok godt kan fortsætte med at gøgle videre som pirater i mange år endnu… Men (og det her er et stort men) de skal have sendt Rolf Kasparek til noget stemmetræning, og det kan kun gå for langsomt! Jeg er helt med på, at når man har sunget nonstop siden 70’erne og har rundet de 50, så er stemmen slidt, men Rolfs stemme er ikke bare slidt, den er piv-ringe! Den er træt, gammel og lyder nærmest udtjent, hvilket er en skam, da det nærmest (alt afhængig af, hvor pjattet man er med pirater) kun er hans rustne (på den dårlige måde!) stemme, der trækker bandet ned. Deres energi og instrumentale kunnen er i tip-top, men Herr Kasparek skal have gjort noget ved den stemme, og det skal være schnell!

Tracklist

  1. Black Skies Red Flag
  2. Warmongers
  3. StickTo Your Guns
  4. Rapid Foray
  5. By The Blood In Your Heart
  6. The Depth Of The Sea - Nautilus
  7. Black Bart
  8. Hellestrified
  9. Blood Moon Rising
  10. Into The West
  11. Last Of The Mohicans