Rising - Sword And Scythe

Sword And Scythe

· Udkom

Type:Album
Antal numre:12

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Smukt og storladent med plads til forbedringer

Et band i udvikling 

Danske Rising har alle dage været et spændende band at følge. Deres første langspiller, To Solemn Ash, der var et yderst fornuftigt sludge-album, gav københavnertrioen en fortjent status som et af datidens mest interessante navne.  

Under indspilningen af andet album Abominor gik bandet dog i opløsning på grund af store uenigheder om, hvilken musikalsk retning de skulle forfølge, og herefter måtte bandets mastermind og guitarist Jacob Krogholt samle en ny konstellation af musikere.  

I 2016 udgav Rising, der nu var blevet en kvintet, deres tredje album, Oceans into Their Graves, som delte vandene hos både anmelderne og bandets fans – den hårdtslående sludge/groove var gledet i baggrunden for at give plads til en mere melodiøs og storladen 70’er-rocket tilgang til musikken.  

Nu, mine damer og herrer, er Rising aktuelle med deres fjerde album Sword and Scythe. Er du fan af bandets sludge-periode, så dyk ned i pladesamlingen og lyt til det gamle materiale. Var du derimod glad for Oceans into Their Graves, skal du læse med her.  

Episk metal? 

Lad os bare starte med det genremæssige; den førnævnte melodiske storladenhed og 70’er-rockede stil er stadig dominerende hos Rising. Faktisk er der ikke så meget sludge tilbage, men det anes her og der, hvilket klæder det samlede udtryk ganske godt. Ret så ofte kan musikken beskrives som en endnu mere melodiøs og stemningsfuld udgave af Ghost, men med undertoner af sludge og kompleksitet a la Opeth. Ja bevares, det lyder umiddelbart sært. Men er der noget, Rising skal have gigantisk ros for, er det, at de skaber et fantastisk dragende og oftest meget smukt lydbillede med ganske simple midler. Lyt bare til numre som det sublime “Hunger And Exile” eller “Renewal Ritual”; det er bare fire musikere og en sanger, men her forstår man, hvad bandet mener, når de beskriver deres egen stil som værende “epic metal”. En betegnelse, der ikke umiddelbart gav mening for undertegnede før første gennemlytning, men som gav en mindre aha-oplevelse efter et par ture på anlægget. De to nævnte numre plus “Empirical” og “Ancestral Sun” må man ikke snyde sig selv for – især ikke hvis man er fan af Ghost – det er sublime numre fra et meget velspillende band. 

Sword and Scythe er et konceptalbum omhandlende menneskehedens storhed og fald. Samfund og kulturer opstår, vokser sig større og større for til sidst at gå til grunde, hvorefter historien gentager sig. Hvem er vi? Hvad er vi? Hvor skal vi hen? Pladen vil gerne stille en masse store spørgsmål, der giver stof til eftertanke, men hvor musikken langt hen ad vejen er dragende og stemningsfuld, er temaet det bare ikke. Det skyldes, at forsanger Morten Grønnegaards ellers ret så fede vokal for det meste drukner lidt i Jacob Krogholts mur af guitar. Det er en aldeles smuk og imponerende kompleks mur, men den gør desværre, at vokalen bliver lidt for anonym, og lytterens interesse i lyrikken bortfalder. 

Slut med sludge 

Med Sword and Scythe kan man næsten fjerne sludge-mærkatet helt og aldeles fra Rising. Fortid er fortid, og selvom bandet er tro mod deres rødder, vokser bandet i stigende grad længere ind i den storladne og syrede 70’er-rock. De skal dog heller ikke have ordet “retro” siddende på sig, for det er de slet ikke – derimod har de fundet deres egen unikke stil, som er umådeligt smuk og dragende; det progressive, det melodiske og det aggressive balanceres til topkarakter. Det tematiske aspekt og hele ideen om et konceptalbum får dog vægtskålen til at vippe unødigt meget. Det er prisværdigt med ambitioner, men der gabes over for meget, og der stilles simpelthen for store spørgsmål. I stedet for at rette de store spørgsmål mod menneskeheden, vil jeg tillade mig at vende spejlet mod bandet selv: Hvem er de? Hvad er de? Hvor vil de hen? Sword and Scythe giver mange tilfredsstillende svar, men fremtiden for bandet er den samme; de forbliver et band, hvis udvikling er spændende at følge. 

Tracklist

  1. Amor Fati
  2. Empirical
  3. Hunger And Exile
  4. Camp Century
  5. White Heat
  6. Ancestral Sun
  7. Civil Dawn
  8. Salted Earth
  9. Renewal Ritual
  10. Kill Automation
  11. Sea of Irrelevance
  12. Aeterna