Heavy metal historietime
Powergenren er så central en del af heavy metal, at man simpelthen ikke kan komme uden om den. Heller ikke selvom man hører til dem, der rynker på næsen ad genrens umiskendelige slægtskab med tysk schlager-musik samt alt det fællessang- og sværd-og-sandaler-gøgl, der følger med. Nu er en af genrens absolutte veteraner, amerikanske Riot, klar med deres 16. studiealbum siden 1977 – og så alligevel ikke helt. Riot udgav deres første album, Rock City, tilbage i 1977, og de spillede dengang klassisk, amerikansk heavyrock i stil med Montrose og Kiss. I de følgende år kikkede Riot mere og mere over mod Europa, og inspirationen kom nu i højere grad fra Judas Priest og NWOBHM. Op igennem 80’erne blev stilen efterhånden til rendyrket power metal, fx på Thundersteel fra 1988. Bandet har dog altid ført en særdeles omskiftelig tilværelse, og det store gennembrud er det aldrig rigtigt blevet til. Det er ikke blevet lettere af det ufattelige antal af 25 forskellige bandmedlemmer siden 70’erne, bl.a. syv forsangere og flere trommeslagere, end selv Spinal Tap kan prale af. Eneste faste medlem igennem alle årene var sangskriver og guitarist Mark Reale, en af heavyrockens gamle ildsjæle, der stædigt har trodset alle trends og musikalske modeluner. Så da Reale døde i 2012, troede man, at det var uigenkaldeligt slut for de gamle amerikanere. Men nej, tro mod genren overgiver Riot sig tilsyneladende aldrig, så Mike Flyntz, co-lead-guitarist i bandet siden 1989, besluttede mod alle odds at fortsætte bandet, og nu udgiver de som Riot V deres andet album siden Reales død, Armor Of Light.
Dobbelt op på det hele
Åbneren ”Victory” lyder præcis, som om man har sat et Iron Maiden-album i gang, og verset er ren ”The Trooper”, men sangen drives effektivt frem af et heftigt dobbelt stortromme-beat, som man ikke er forvænt med hos Maiden. Samtidig giver sangen et varsel om, hvad der er i vente på Armor Of Light: velspillet og overraskende veloplagt power metal fyldt til randen af melodisk dobbeltguitar. ”End Of The World” starter med en ret corny vokalintro, men har ellers masser af herlig sing-along og endnu flere guitarharmonier, og det sidste er helt klart albummets største styrke. Teknikalitet, tempo og melodi fra Flyntz og guitarist nr. to Nick Lee går op i en højere enhed, og det bliver heldigvis sjældent til overdreven Dragonforce-lir.
Tredje sang, ”Messiah”, byder på endnu mere power, energi og knyttede næver i vejret. Forsanger Todd Michael Hall har en ægte, men meget lys, power metal-vokal, der ofte lyder som Geoff Tate – bare i endnu strammere bukser. Lyt fx til omkvædet på ”Angel’s Thunder, Devil’s Reign”. Det bliver i længden lige lovligt skingert og derfor trættende; man savner simpelthen noget bund og lidt mere machoattitude i Halls vokal. Selvom der stadig er medrivende momenter på Armor Of Light, kan Flyntz og Lee ikke alene holde liv i sagerne, og pladen taber pusten med en stribe sange, der efterhånden lyder alt for ens. På ”Caught In The Witches Eye”, hvor både tekst og riff er tyvstjålet fra Dios ”Egypt”, sætter Riot V endelig tempoet lidt ned – og tak for det. En kort sekvens med blæsere lyder fantastisk, og en laaang guitarsolo sætter prikken over i’et. Det ændrer dog ikke på det faktum, at pladens anden halvdel ikke kan leve op til den første.
Ikke kun for power-fans
Armor Of Light er altså en pose blandede bolsjer – og her har vi endda helt forbigået de ofte tåkrummende tekster og deres atter en gang tåbelige pladecover. Men musikalsk har Riot V nok at byde på til at kunne tilfredsstille de fleste fans af traditionel heavy metal – især hvis man kan leve med endnu en metalsang om Richard Løvehjerte. Er du til power, melodi og soloer i lange baner, så er det en god idé at tjekke Armor Of Light ud.
