Aarhusiansk døds-prog med swing
Metalmekka
Jeg ved ikke, hvad det er med Aarhus, men byen spytter lammetævende rock- og metalbands ud på stribe! Denne gang har den undfanget Polars Collide – en relativ ny kvintet i den tunge ende af metalskalaen. Den seksstrengede bas og de lavt stemte guitarer er fundet frem, de dybe growls er trænet, og det toptrimmede trommesæt er kørt i stilling. Det er der kommet en farlig lille sag ud af: debut-ep’en One to Rise.
Dristige debutanter
Stilmæssigt leverer de midtjyske drenge en solid omgang groovy døds-prog a la Gojira møder Lamb of God. Det rykker sgu! Alle elementer komplementerer hinanden godt, og Polars Colllide skaber et skudsikkert udtryk. Især guitararbejde og vokalpræstation stjæler opmærksomheden og bliver vennernes store styrke; svøbt i knasende guitar og et par lækre soloer hvæser frontmand Martin Borre løs som en sjov krydsning mellem mesterlige Randy Blythe (Lamb of God) og modbydelige Jens Kidman (Meshuggah). Produktionen, der indkapsler hele suppedasen, er ganske ok, men blæser næppe nogen omkuld – lidt mere ’bund’ vil pynte.
På skiven finder vi fire forholdsvis lange tracks, hvoraf åbneren markerer sig som den stærkeste spiller. Efter cirka ét minuts uhyggelig intro bryder helvede løs, og et tonstungt guitarriff tilsat vred vokal flænser dine øregange. Sådan! Intensiteten opretholdes i de efterfølgende seks minutters galskab, hvorefter ”Parasite Second” tager over. Dette er ligeledes et stærkt nummer, og inspirationen fra Lamb of God skinner for alvor igennem – både i vokalstilen, men så sandelig også i guitarhøvleriet, der leder tankerne hen på dødsduoen Willie Adler og Mark Morton. Tredje skæring, ”One to Rise”, præsenterer et sjovt anslag, der minder om 00’ernes – nu forhadte – nu metal, og mod slutningen af nummeret serveres pladens mest proggede øjeblik: 60 sekunder med afdæmpede trommer, akustisk guitar og en fortrinlig guitarsolo. Ballet lukkes med ”Remembrance”, der fortsætter stilen, men ikke skiller sig synderligt ud.
Med One to Rise har de fem knægte i Polars Collide kreeret en stærk debut, der ikke har mange svage punkter. Den kække kombination af prog og groove skaber et spændende univers, og vennerne formår langt hen ad vejen at være nyskabende og relevante. Tag jer i agt derude; her er et nyt metalhåb, der kan give groove-gutterne i Prevail lidt modstand!
