Overkill er en del af smagen af barndom på linje med tysk Nutella fra mormors viktualierum. New York-thrasherne har altid været en del af scenen og har stædigt og vedholdende udgivet albums med deres særegne blanding af thrash, punk og Bobby “Blitz” Ellsworths snerende vokal. Love it or hate it. Why change a winning recipe?
Godter til thrash-aficionadoen
Et band uden identitetskrise, der, nøjagtig som minderne om mormors Nutella, bare bliver bedre, sødere og mere uimodståelig, som årene går. Seneste album, White Devil Armory, fra 2014 fik gode anmeldelser med på vejen, og her er de så allerede igen, og nu melder spørgsmålet sig selvsagt:
Har Bobby “Blitz” Ellsworth stadig sin six pack intakt, eller har en blævrende ølmave og dovenskaben sneget sig ind, mens de fine anmeldelser fra 2014 knapt nok er fordøjet? Og i hvilken forfatning kommer Overkill til dette års Copenhell? Åbningsnummeret giver svaret på alle spørgsmålene!
''Mean Green Killing Machine'' er en hyldest til logoet på bagtæppet. Vi får hele paletten af Overkill-fortræffeligheder: Prøjsisk råbekor, D.D. Vernis fuldfede bas, knastør produktion, fede hooks - og riff på riff. Overkill i dag er bare endnu bedre end 2014-udgaven, hvilket siger en hel del.
Old school tilsat cool
Til forskel fra White Devil Armory er der lagt et par lag mere på. ''Shine On'' indeholder fx et fint melodisk mellemstykke før twin guitarsoloerne tager over, og ''The Long Road'' starter med halvandet minuts guitarsolo. Lysten til at eksperimentere og udfordre er intakt, og ikke uden grund findes der også et nummer med navnet ''Our Finest Hour''. Overkill er stadig en led, grøn dræbermaskine, og de har, på linje med Testament, Death Angel og Kreator, bevist, at de overbevisende thrash-albums i disse år kommer fra andet geled. Albummet starter over stok og sten, og klædeligt nok er der plads til et par mid-tempo numre i slutningen af albummet. Men det fjerner ikke indtrykket af, at Overkill er hidsige fartdjævle med masser af overskud og med 100% fokus på deres kernekompetencer.
Skarp som en six pack
Hvis det står til mig, skal Overkill presses ind på den lille scene på årets Copenhell, så vi får den eksklusive, svedige og tætte clubstemning. Alle de solbadende fra bakken med cup cake-deller kan passende stå bagest ved bland-selv-slik-bixen og brokke sig over at de ikke kan se noget.
Overkill anno 2017 er ligeså knivskarpe som Bobby “Blitz” Ellsworths six pack.
Kommentarer (1)
Anders Frandsen
Indlæg: 7
dette årtis bedste metalskive
dette årtis bedste metalskive sammen med the satanist!
Anders Frandsen gav Overkill - The Grinding Wheel 10/10.