Oni - Ironshore

Ironshore

· Udkom

Type:Album
Genrer:Prog metal, Groove
Antal numre:9

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Efter kirkerne tager vi laderne

”Iyoooooooooooooh!”. Med et øresønderrivende brøl indtager Oni lydbilledet på den første sang, ”Barn Burner”. En advarsel om, at det ikke kun er kirkerne, der står for skud. Et progressivt riff brager derudad, og trommernes skæve taktart skal lige overvejes, før groovet langsomt får fat i en. Det klassiske heavy-lineup akkompagneres af en spacy lyd, man ikke umiddelbart kan bestemme. Sådan indledes Ironshore, der er den nye canadiske gruppe Onis debutalbum. Men lad os ikke dvæle ved første sang. Lytter man videre, udfolder potentialet sig nemlig yderligere.

Mystikfyldt prog metal med headbang-faktor

Her kommer nemlig albummets kronjuveler i form af numrene ”Eternal Recurrence” og ”The Only Cure”. Førstnævnte brillerer ved at kombinere komplekse temposkift med en Lamb of God-agtig attitude i de lækre growl-stykker og de djentede riffs. Oni kombinerer således de fascinerende, men knap så lyttervenlige, elementer fra prog-metallen med en solid bund af dommedagsattitude, som vi alle kan være med på. Og tricket virker også på singlen ”The Only Cure”, der præsenterer lytteren for et godt mix af taktarter, men undgår den forvirring, dette ofte skaber i prog metal. Udover instrumenternes bundsolide arbejde skyldes dette en gæstevokal fra Lamb of Gods Randy Blythe, der leverer dual-vokalen og giver bandet lidt ekstra shine. Efter disse to tracks kommer den obligatoriske 11 minutter lange sang, man skal have som seriøst prog-band, der også fungerer fint, men taber lidt headbang-faktor i længden.

Tilbage til prog-elementerne og den spacy lyd, der blev nævnt i introen. De sammenflydende R2-D2-lyde viser sig at komme fra et irregulært musikinstrument. Xylosynthen, hvilken jeg må indrømme ikke at have hørt om før, er sådan cirka navnet på det, man får, hvis man hamrer keyboardtangenter på en xylofon. Denne detalje giver altså Oni sin unikke lyd. Flere steder på albummet bliver de knusende riffs kort afbrudt af trillende breaks fra xylo’en. På nummeret ”Spawn and Feed” får xylo’en lead-rollen, og imponerende solostykker blander sig med den attitudefyldte musik. 

Når man er landet ovenpå de mange nye indtryk, kan man dog også se gruppens svagheder. Oni og producer Josh Wilbur (Gojira, Lamb of God) rammer i nogle tracks det perfekte mix af proggede eksperimenter, kontant attitude og atmosfære. Andre tracks er knap så velsammentømrede, eller repræsenterer i hvert fald en mindre fordøjelig stil. Også i clean-vokalen høres det, at bandet ikke er så erfarent endnu. Nogle af de utrænede clean-passager falder lidt til jorden og dræber den ellers djævelske attitude.

Solid og nytænkende debut

Man skal huske på, at Oni er et spritnyt band – med begyndersvagheder og samtidigt et kæmpe potentiale. Med Ironshore melder Oni sig ikke blot på banen. Bandet har skabt et album, der er 100% lytteværdigt, både som nyt pust til genren og som den bundsolide produktion af en debutplade, Ironshore må siges at være. Bandet har nogle udfordringer, der dog ikke er større, end at pladen får et flot resultat på 8/10 kranier.

Tracklist

  1. Barn Burner
  2. Eternal Recurrence
  3. The Only Cure
  4. The Science
  5. Spawn and Feed
  6. Chasing Ecstasy
  7. Kanvas
  8. Thrive
  9. Coast to Coast