Klassiker Nr. 8: Et af de bedste og mest betydningsfulde dødsmetal albums nogensinde! Så let kan man opsummere Obituarys 1989’er debut "Slowly We Rot".

Albummet er måske hverken det tungeste eller det hurtigste indenfor genren, ligesom det heller ikke er det mest tekniske. Til gengæld er der et eller andet fuldstændig forstyrret over de lyde, som kommer ud af dine højtalere, når du afspiller debuten fra de fem floridianere. Særligt forsanger John Tardys vokalpræstation er en gal mands værk. Det meste af tiden kan man slet ikke høre, at det er menneskeord han ytrer. I stedet lyder han som et såret, vredt dyr, eller som en bizar vanskabning, der har fået stukket en kniv i maven.

I det hele taget er der en helt unik stemning over Slowly We Rot. Albummet lyder som noget fra en anden dimension og de fleste personer kan ikke undgå at blive en lille smule urolige, når de hører det. Med en samlet spilletid på 35:09 er Slowly We Rot et relativt kort bekendtskab. Alligevel når man vidt omkring i løbet af de 12 numre, som findes på skiven. Guitarharmonierne fra Allen West og Trevor Peres slæber sig af sted som muterede snegle, for lige pludselig at eksplodere i fantastiske soloer, og trommeslager Donald Tardy ligger hele tiden i baggrunden, med en virkeligt tight præstation. Et kongealbum indenfor dødsmetalgenren, og en af de vigtigste metaludgivelser nogensinde.