Fra symfonisk metal til pop rock, dette genreskifte er en realitet for Nemesea.
Genremæssig rutsjetur
Nemesea har i længere tid figureret på den hollandske metal-scene, da de er dannet helt tilbage i 2002 i Groningen. Holland er kendt for flere store symfoniske metalbands, blandt andet Epica, Within Temptation og After Forever, der alle har det til fælles, at deres frontmand er, eller var, en kvinde. Det samme gælder Nemesea og her er det den smukke Manda Ophuis. Der er dog en kæmpe forskel, for Nemesea har nemlig lagt det symfoniske på hylden og dermed bliver musikken en poppet omgang feel good rock. Hermed er der sket et større genreskifte, der sikkert vil skræmme flere af de gamle fans væk.
Pop indpakket i velproduceret rock
En ny begyndelse og en ny lyd, sådan kan titlen på det nye Uprise album tolkes. Lyden er overraskende pæn, og albummet virker velproduceret. Lyden er mild med en let omgang distortion, overdrive og fuzz. Det står dog hurtigt klart, at dette er popnumre, der kunne vinde sit indtog i et hollandsk Melodi Grand Prix, hvor selv Lordi ville fremstå som et langt mere heavy band og bevares, selvfølgelig er de finske monstre ikke fra Holland, men I forstår hvor jeg vil hen.
Første single fra albummet er nummeret “Forever”. Her er der tale om en keyboard-styret sing-along ballade, der næppe vinder meget berømmelse i metalverdenen, da nummeret hurtigt bliver ligegyldigt og det ikke har noget hitpotentiale. Sådan forholder det sig desværre også med flere af numrene, de bliver bare hurtigt ligegyldige og man må nok se i øjnene, at det bedste ved Manda Ophuis er hendes udseende, da hun er i samme genre som flere popdivaer: pæn at se på, kedelig at lytte til.
De bedre numre på denne plade er blandt andet “Time To Make It”, der igen er styret af keyboardet, med et riff der til dels fungerer og jeg fanger da også ret hurtigt hooket i nummeret (som er omkvædet) hvor der synges ”It´s time to make it ”osv. Og for at lave flere Melodi Grand Prix referencer, så modulerer nummeret selvfølgeligt også i slutningen. Et andet nummer jeg vil nævne, er “Get Out”, der ligeså er fyldt med keyboard og derudover har nummeret poppede effekter på Mandas stemme og mandekor, der minder mig om gode gamle Kim Wilde numre, dog af lavere kvalitet. Dermed sagt at nogle af numrene egentligt fungerer udmærket, men det er altså pop.
Not so heavy...
Jeg må indrømme, at jeg betvivler Nemeseas berettigelse på Heavymetal.dk. Det er ikke metal, men derimod pop-rock og et album fyldt med ballader. Når det så er sagt, er det velproducerede popnumre og lyden er flot, men Mandas stemme og de til tider manglede hooks trækker betydelig ned i denne bedømmelse. Skulle jeg selv vælge, ville jeg hellere lytte til Evanescence der formår at skrive meget bedre indenfor denne genre og det er langt mere hårdt end Nemesea, hvilket fortæller en del. Derfor får Nemesea altså ikke mere end 4 hjerteformede kranier. Det er udmærket pop-rock, men det har sine mangler.