Solid death/thrash fra mestrene
De gamle kan endnu
Amerikanskfødte Paul Speckmann og hans band Master er intet mindre end pionerer inden for death metal. Siden dannelsen af bandet Death Strike i 1983, der et par år senere ændrede navn til Master, har de på linje med bands som Possessed, Morbid Angel og Death været med til at skabe og definere genrens lyd. Inspireret af dynamikken fra den buldrende og kompromisløse rock’n’roll man kender fra Motörhead tilsat en pæn slat thrash og punk, har Speckmann & Co. leveret solid, thrashet death metal til masserne i mere end fire årtier. Og han er ikke færdig endnu. Han og Master, som i dag har base i Tjekkiet, har netop udgivet deres 15. studiealbum, Saints Dispelled, som bestemt ikke vidner om en mand, der er blevet træt af at drive bandet fremad.
Trommer i særklasse
Med Master har man i mange år fået præcis det, man har forventet: solid og veleksekveret thrash/death, der aldrig har skuffet. Bevares, i nyere tid har de heller ikke ligefrem komponeret nyskabende toner, der bliver honoreret med en titel som årets udgivelse, men de leverer varen og holder et fornuftigt bundniveau. Dette er på Saints Dispelled igen tilfældet, og så endda en tand bedre end sædvanligt. Trioen har nemlig fået ny trommeslager i form af den uhyggeligt kompetente Peter Bajci.
“Destruction in June” åbner ballet, og allerede her bliver det tydeligt, hvad lytteren kan forvente de næste 51 minutter. Det bragende gode trommespil smitter i dén grad af på bandets dynamik, og den superpotente, thrashede tilgang fortsætter over i næste skæring, “Walk in the Footsteps of Doom”, der med et meget punket islæt kan få selv de allermest livstrætte op fra stolen. “Minds Under Pressure” er et glimrende eksempel på, hvordan veteranbandet fuldstændig ubesværet kan smelte aggressiv thrash og groovy død sammen til et majestætisk mix, og også her viser grydebanker Bajci sine talenter frem. Det er så tight, som noget overhovedet kan være. “Find Your Life” er en mindre skuffelse cirka halvvejs inde i pladen. Hovedriffet er sært muntert, og ‘cirkus-metal’ er ikke noget helt forkert prædikat at bruge om det. Men så er det heldigt, at det blot er en enlig svale. Syvende skæring, “The Wiseman”, er pladens absolut fedeste. Den afdæmpede intro skaber lidt tiltrængt variation, og så eksploderer nummeret ellers med endnu flere prøver på bandets rigtig stærke death/thrash-kundskaber og en sublim solo. Tak for kaffe! Eminent thrashede “The Wizard of Evil” må ingen fans af genren misse, og de to bonusnumre “Nomads” og “Alienation of Insanity” runder pladen af på fantastisk vis. De to hører uden tvivl til blandt pladens bedste, og sidstnævnte er i særdeleshed en fornøjelse at lytte til; en otte minutter lang ond og sludgy satan, hvor de sublime trommer igen skiller sig ud. Mums!
Mesterlige Master
Master leverer god, gammeldags råddenskab, fuldstændig som den slags skal lyde. Nok er det meste dybt uoriginalt, men det er uhyre veludført. I Peter Bajcis trommespil har dynamikken fået et kraftigt nøk opad, og jeg tøver ikke med at udråbe Saints Dispelled til gruppens bedste langspiller i mange år.
For en god ordens skyld skal det nævnes, at vi her har anmeldt den ti numre lange version af albummet, hvor de to sidste skæringer er ‘CD bonustracks’. Disse er desværre ikke med, hvis man finder albummet på diverse streamingtjenester, og da pladen uden dem ville score et kranie mindre, kan det kun anbefales at opstøve denne fulde version af albummet.
