Kellermensch spiller koncert på Mejerhell 2024.
Kellermensch - Kellermensch

Kellermensch

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Prog metal, Rock
Spilletid:40:14
Antal numre:10

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: 8,6/10 baseret på 5 stemmer.

Det mærkeligt ildevarslende bandnavn Kellermensch kan i disse år ikke undgå at sende ens associationer i retning af mennesker indespærrede i kældre i den tysktalende del af verden. Den dystre, foruroligende stil, der fusionerer hillbilly-heavy à la Volbeat med sludge-elementer à la Neurosis, Isis osv., samt en snert af det på en gang creepy og humoristiske vanvid fra Mr. Bungle og Dog Fashion Disco er også med til at skabe en thriller-agtig grundstemning. Kellermensch har imidlertid taget deres navn fra den tyske titel på et af Dostojevskijs værker. Bandet selv kommer fra Esbjerg og har været i gang siden 2006.

Kellermenschs selvbetitlede debutalbum rummer ud over de ovennævnte stilemelementer også inspiration fra primale singer-songwritere som Tom Waits og Neil Young – bandet har tillige indspillet coverversioner skrevet af begge ikoner. Det drejer sig om henholdsvis "Dirt in the Ground" for Tom Waits' vedkommende og Neil Young's "Don't Let It Bring You Down". Jeg har ikke hørt nogle af sangene i originaludgaverne, men kender dog Annie Lennox's smukke udgave af sidstnævnte. Under alle omstændigheder leverer Kellermensch dem fint, og de passer godt ind i lyduniverset.

Albummet har som antydet en rå, gammeldags rock'n'roll-lyd kombineret med dystre atmosfærer, der understøttes af gæstestrygere og diverse effekter på vokalerne, der er delt mellem ren vokal og skrig/growl med vekslende niveauer af hysteri. Netop sidstnævnte er anledning til min største kritik af dette album, der ellers er både velspillet, velproduceret og med flere cool kompositioner (jeg er især glad for "Moribund Town" og "Dead End", der begge på en eller anden måde har noget Live over sig også): Den overgearede skrigevokal, man f.eks. hører på starten af albummet, virker ikke altid helt velplaceret. Den gør ind imellem stemningen enerverende i stedet for uhyggelig, hvilket ellers er en atmosfære, bandet leverer fint i mange andre passager.

Min anmeldelse her er dog som altid påvirket af min egen smag, og jeg vil derfor råde læseren, der finder den beskrevne kombination af stilarter interessant, til selv at lytte indgående på Kellermensch. Der er ingen tvivl om bandets seriøsitet, og jeg er spændt på at høre, hvad der bliver sluppet ud af den mørke kælder i fremtiden.