Katra - Out of the Ashes

Out of the Ashes

· Udkom

Type:Album
Genre:Symfonisk metal
Spilletid:44.25
Antal numre:10

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Jeg er egentligt ikke så meget til den mere polerede gotiske metal, som den finske sangerinde Katra Solopuro gør sig i, men hendes 3. udspil "Out of the Ashes", synes jeg egentligt slet ikke er så ringe igen.

Noget af det, som jeg værdsætter ved dette album, er, at der er lagt vægt på guitarriffs og andet guitarlir, og at det hele ikke er druknet i "episk"-lydende keyboards, hvilket der ellers er en tendens til i den mere polerede og poppede afdeling af den gotiske metal. Og hårdtslående og interessante guitarriffs er der faktisk en del af på dette album - specielt "Delirium", "Out of the Ashes" og "Mirror" byder på noget tungt riffing.

En del af numrene har det dog med at blive en kende for formulariske strukturmæssigt, da power-ballad-formatet med bløde, rene vers og hårde-forvrængede omkvæd er lidt for dominerende efter min smag. Det er dog ikke tale om en omgang sødsuppeballader, skal jeg lige pointere.

Katra er en ganske dygtig sangerinde, men jeg synes, at hun kunne være mere alsidig i sin sang. Hendes stemme er nok lidt for blød; den passer fint til de bløde vers, men til de hårde stykker var en mere rå og rocket stemme at foretrække.

Men, som sagt, synes jeg slet ikke, at "Out of the Ashes" er et ringe album, og det kan anbefales til dem, der sætter pris på mere melodisk metal.