Starten definerer du selv

Ejer man en motorcykel eller knallert, er man med al sandsynlighed bekendt med kickstart. Pedalen, man meget imod dens navn træder eller stamper ned for at sætte motoren i gang. Af denne funktion udledes udtrykket: at kickstarte. Hvilket eventuelt kan være ens karriere, der kickstartes. I denne sammenhæng er man oftest i begyndelsen af sin karriere. Så hvorfor svenske Bullet efter et kvart århundredes eksistens har valgt at kalde sin seneste plade Kickstarter, kan man undre sig over. Men Colonel Sanders var jo også 62 år gammel, da han kickstartede sin karriere med Kentucky Fried Chicken.

Motorcyklens mange ansigter

Apropos gamle mænd med en stor karriere, så kigger Bullet da også stadig, uden at skamme sig, lystigt i retning af Judas Priest, Accept og resten af den klassiske 80’er-metal.

Meget i tråd med motorcykelreferencen er Kickstarter en noget mere rocket plade end eksempelvis Dust to Gold fra 2018. Titelnummeret er inkarnationen af rock’n’roll, hvor håndtaget på kværnen vrides hårdt i bund, og man straks mærker vinden rykke i læderjakken, mens kilometrene bare pløjes igennem. Det er simpelt, det er solidt, og det er sejt. Denne lyd er “Caught in the Action” bestemt ikke er bleg for at trække en solid dosis AC/DC ned over. For sit indre øje kan man næsten se Angus Young hinke hen over scenen, og så er man øjeblikkeligt blevet den fandens karl, man som barn altid drømte om at være. Seje fyre på motorcykler mister dog sejheden, hvis de ikke har en mission. Og her kommer “Avenger” med guitarharmonier og solo trukket ud af Judas Priest straks til undsætning, med et lydtæppe der giver lysten til at hævne samtlige uretfærdigheder, man møder på vejen med sin tohjulede ganger. Forestil dig DC-karakteren Lobo med det moralske kompas fra Painkiller, så ved du nogenlunde, hvilken køretur Bullet sender dig på med Kickstarter.

Som de fleste dog ved, så er alle køreture ikke lige spændende, og på et tidspunkt begynder forskellige lokaliteter at flyde sammen. Og Kickstarter er bestemt ingen undtagelse. Nok har “Open Fire” en udmærket solo, men at kalde den “Kickstarter Alternative Version” beskriver fint, hvor enslydende de to numre er. “Keep Rolling” og “Night Falls Down” vil begge gerne lidt ned i tempo og mærke landevejens afsavn, mens man ruller mod solnedgangen. Her rammer Bullet dog lidt skævt, og strejfet af country-blues giver i stedet billeder af et tarveligt afsidesliggende sydstatsværtshus med konføderationens flag på samtlige vægge og et menukort, der hedder Budweiser eller Jack Daniels. Den Accept-klingende “Chained by Metal” er den obligatoriske metalhymne, som bidrager med intet, ingen har bedt om, og som burde have været begravet sammen med Manowars relevans. Vokalens dedikation til konstant at lyde som Brian Johnson og Rob Halfords krageafkom fungerer udmærket på uptempo-numre som “Caught in the Action” og “Spitfire”. Men at insistere på at denne vokal er limen, der kan binde alt sammen uden ændring, hjælper ikke ligefrem på at give “Keep Rolling” bare lidt fodfæste.

Jeg kunne da godt kværne en fadbamse eller to

Tro mod de foregående 25 år af deres karriere, så holder Bullet med Kickstarter stolt fanen for 80’ernes hårde rock og metal højt. Den mere rockede og rebelske vinkel er bestemt ikke tosset, og jeg kan nemt forestille mig bandet nedlægge adskillige metalfestivalers store scener, med publikum i deres hule hånd. Når det så er sagt, så mangler Kickstarter ganske enkelt variation, både instrumentalt og vokalt. Tager man Airbourne-filteret i brug, så ses denne mangel, især på den instrumentale side, endnu tydeligere. Men så længe nostalgi sælger, så har Bullet en solid karriere.