Jesaiah er et svensk band, som spiller en hybrid mellem hardcore og ekstrem metal. Inspirationerne er helt tydelige, idet Jesaiah i høj grad forsøger at lyde som Converge eller Dillinger Escape Plan. Jeg ved at man i Sverige taler meget om dette band, som værende et af de mere lovende på den svenske metalscene, men hvis I spørger mig, så er der gået kejserens nye klæder i den ovre på den anden side af sundet. Jovist, Jesaiah kan godt finde ud af at lave komplicerede temposkifts, fede riffs osv., men den primære råbende vokal er altså småirriterende og helhedsindtrykket er generelt lidt for rodet. Growlen fejler dog ingenting. Jeg har således intet som helst imod larm og brutalitet, så længe der bare en vis struktur eller ide bag tingene, men det synes jeg desværre ikke rigtig lykkedes her, hvor der mere er tale om en gang generende støj. Momentvis er pladen dog meget fed, især i de sidste numre, men overordnet set er albummet ikke til mere end 50 %.