Hvis jeg siger "Euro power metal", så kan det være, du siger "Cheesy bras".
Hvis jeg siger "neoclassical metal", så kan det være, du siger "Forbandede blærerøvsguitarister".
Hvis jeg så siger, at Iron Mask er et europæisk power metal band, der spiller neoklassisk metal, så kan det være, du brækker dig i lårtykke stråler bare ved tanken om, hvilken omgang cheesy blærerøvs-crap, det nok er.
Og så ville du nok have brækket dig forgæves, for det belgiske power metal band, der ledes af guitaristen Dushan Petrossi, er slet ikke så ringe endda. Hordes of the Brave fra 2004, der i år genudgives i digipak-version, har ganske vist alt, hvad der hører sig til i Euro power metal (så som de store fængende omkvæd og den generelt pompøse lyd), men Iron Mask formår at gribe det an på en fornuftig måde, om man så må sige, og bruge disse elementer på en måde, der rent faktisk rocker.
Allerede i første nummer "Holy War", der ellers starter storladent ud med nogle neoklassiske figurer, viser Iron Mask, at der er "power" i deres power metal. Der bydes i dette nummer både på episke omkvæd og blæret guitarspil, og så er der nogle ligefrem thrashede elementer og aggressive riffs nu og da, der trækker tænder ud. Selvom de er ovre i noget mere traditionelt og afdæmpet euro power metal (dog med enkelte speed metal elementer), så har numre som "Demon's Child" og "Freedom's Child" og "Iced Wind of the North" masser af lir at byde på i form af omkvæd, man ikke kan lade være med at synge med på, og sidstnævnte har også nogle fede folk-elementer. Andre numre som "My Eternal Flame" og "The Invisible Empire" er ude i noget semi-ballade-noget, mens "Crystal Tears" er en tung men melodisk affære. Ligeledes er "Alexander the Great" en tung sag, men en meget mere episk affære. "Troops of Avalon" er ligeledes episk (specielt i omkvædet), men trækker mere på speed metal.
Hordes of the Brave er bestemt ikke dårligt af et Euro power metal-album at være, og specielt de mere energiske numre med elementer fra speed metal rykker godt. Ganske vist er guitarspillet blæret og fyldt med neoklassicismer, men disse integreres fint ind i selve musikken, så det ikke bare virker som baggrundsmusik for en ego-syg guitarist. Jeg synes, at keyboardsne til tider godt kan være lidt cheesy (som for eksempel i introen til "My Eternal Flame"), men til gengæld bydes der også på nogle fede keyboardsoloer, hvilket opvejer det lidt.
Så, er man til Euro power metal, så kan man roligt investere i dette album, og fans af speed metal og mere traditionel metal kan muligvis også få en masse ud af det.
Hør Holy War her:
