Holy Moses - Disorder Of The Order

Disorder Of The Order

· Udkom

Type:Album
Genre:Thrash metal
Antal numre:12

Officiel vurdering: 9/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Efter sidste års mini-CD "Master Of Disaster", der bød på ganske habil tysker-thrash, kommer nu en full-length i form af "Disorder Of The Order". Og Sabina Classen og Co. har virkelig taget endnu et skridt i den rigtige retning. Stilen er stadig god og habil tysker-thrash, men der er også blevet plads til lidt mere tunge elementer og det giver altså skiven et langt større spektrum. Så er der selvfølgelig Sabinas stemme... Tjah, enten kan man lide den eller også kan man ikke. For mig virker den ikke så fordrukken som på "Master Of Disaster" (...og sidste års Wacken!), men der er så absolut stadig dømt "Female Vocal from Hell". Nu har jeg alle dage ikke haft noget imod Sabinas stemme og for mig bliver "Disorder Of The Order" en klar thrash klassiker. Numre som den tunge og lidt Bay-area-agtige "Deeper", "We Are At War" og titel nummeret skal sgu nok gå hen og blive evergreens i min Tysker-thrash bog!