Helloween - My God-Given Right

My God-Given Right

· Udkom

Type:Album
Genrer:Power metal, Heavy Metal
Antal numre:13

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Intet nyt under græskarlanternen

Aldrende genrepoinere

Det tyske power-metal band Helloween har eksisteret siden 1984. De har haft gigantisk indflydelse på genren, specielt med deres albums Keepers of the Seven Keys Part 1 og 2. Nu, med over 30 år på bagen, kommer deres femtende studiealbum. Erfaringen er tydelig, men kreativiteten halter lidt bagefter.

Et flot album med to store ridser i lakken

Albummet starter fint ud med et fedt riff og nogle solide trommer. Albummet bevæger sig elegant over i vers, og fanger også lytteren på omkvædet. Her er det første eksempel på underlig lyrik også, men det bliver mere tydeligt senere.

Musisk er numrene rigtig gode. Der er solide trommer, god guitar, fed bas og fin vokal. My God-Given Right er et godt power-metal album, men det ved vi godt Helloween er mere end i stand til at lave. Problemet er bare, at ”Stay Crazy” lige så godt kunne have været på Straight Out of Hell, ”If God Loves Rock 'n' Roll” på Gambling With the Devil og ”Battle's Won” på The Dark Ride.

Albummets største problem er dog lyrikken. Den er middelmådig allerede på ”Heroes”, men den er til at se gennem fingre med. Det bliver dog værre gennem ”Battles Won”, og topper på ”My God-Given Right” og ”Stay Crazy” hvor det er svært at høre efter uden at den forvirrende og klodset sammensatte tekst bliver decideret generende. Lyrikken er elendig, tåbelig, og hverken sjov eller undeholdende, for at sige det som det er. Her burde 30 års erfaring have taget over, men alligevel møder vi ”There's a cloud, There's a star, We should plunder the sky bar”.

Gamle mænd i gamle klæder

My God-Given Right lyder rigtig godt. Musikken er lige i skabet, man kan nærmest høre de over 30 års erfaring, og guitarsoloerne er rigtig gode. Der er dog overhovedet intet nyt eller unikt at komme efter, men det er ikke albummets største problem. Lyrikken er ofte klodset formuleret og sat sammen, og giver til tider slet ikke mening. Den fanger slet ikke lytterens interesse, hvilket albummet lider under.

My God-Given Right viser ikke albummets bedste sider, men der er græskar-stormtroopers.

 

Tracklist

  1. Heroes
  2. Battle's Won
  3. My God Given Right
  4. Stay Crazy
  5. Lost in America
  6. Russian Roulé
  7. The Swing of a Fallen World
  8. Like Everybody Else
  9. Creatures In Heaven
  10. If God Loves Rock 'n' Roll
  11. Living on the Edge
  12. Claws
  13. You, Still of War