Italiensk dødsmetal goes swedish
Der konceptband!
De spiller melodisk dødsmetal blandet med elementer fra klassisk musik. Umiddelbart et godt udgangspunkt når man promoverer sig som gotisk dødsmetal-band.
Og blandingen af to gange guitar, bass, trommer og endda en violin krydres med en fin vokal, der veksler mellem skrig og growlende ord. De seks medlemmer kommer fra Italien, men lytter man til musikken, ville man gætte, de hørte til de mere nordlige egne.
Klassisk og død!
Idéen med albummet er, at det skal tage os lyttere med på en rejse om liv og død, inspireret af Daniele Rinis allegori om netop denne kamp mellem de to.
Forestil dig en mørk skov, et tidløst sted. I skoven står et gammelt træ, som huser sjæle, der bader i fuldmånens skær, mens de hungrer efter sten og andre genstande, de kan bruge til at fylde organer ind i deres hudløse kroppe.
Et orakel (Ghost of Mary) forsøger at hjælpe de lovløse sjæle videre til efterlivet (Oblivaeon).
Dette er grundstenene til opbyggelsen af dette album.
Allerede fra start med nummeret Shades, symboliserende Månen og træet, bruger Ghost of Mary en klassisk lyd blandet med guitar i en næsten beroligende rytme, hvilket er yderst sjældent, når det handler om første nummer på et album.
Men straks efter følger et potpourri af sande dødsmetal-riffs, der blander sig i den ellers behagelige åbning. Dette gør dog bestemt ikke nummeret mindre lytbart.
I nummeret 'The Last Guardianer' har bandet valgt at bruge klassiske elementer fra den symfoniske verden - her iblandt et klaver, som åbner nummeret og næsten formår at blæse et lille stormvejr op, for så at blive afløst af guitar og god solid dødsmetal, næsten grænsende til speed metal enkelte
steder.
Midt på albummet finder vi nummeret Oblivaeon og her mixes violiner, akustiske guitarer med seriøs svensk (italiensk) dødsmetal.
Det fungerer
Konceptet med at lave et band baseret på en allegori om liv og død er lykkedes ganske godt. Til start forstod jeg ikke helt, hvad idéen var og syntes egentlig, det var en blanding af en masse, jeg ikke helt forstod, men som jeg lyttede til numrene og lærte bandets idé bedre at kende, gav det hele faktisk mening. Og jeg må give mig: Italiensk dødsmetal goes Swedish.. det virker faktisk!
Har du brug for et alternativ til bands som Amon Amarth og Opeth, så giv Ghost of Mary et forsøg.
