At klippe eller ikke at klippe
Det stod ikke ligefrem i stjernerne, at jeg af egen fri vilje ville kaste mig over et band, der tidligere har udgivet en EP, der primært bestod af coversange, med den ”herlige” titel #Yølø. Ikke desto mindre sidder jeg nu med tyske Finsterforsts nyeste EP, Jenseits. I løbet af sin snart 20 år lange karriere har Finsterforst gennemgået noget af en udvikling fra et harmonikadrevet folk-metal-band a la Turisas og Ensiferum med et drys pagan-black på toppen til et nu topmoderne og velpoleret post-viking-band med enorme ambitioner. Jenseits består af fire sange, men bandet selv beskriver udgivelsen som ét langt nummer, der dog er klippet op i fire dele for lyttevenlighedens skyld. Spørgsmålet er så, om det egentlig var en god ide, eller om det havde gavnet den samlede fortælling at gøre, eksempelvis som Bell Witch gjorde med Mirror Reaper og udgive ét nummer på næsten 84 minutter
Kom med den køkkenvask!
Finsterforst spiller, som tidligere nævnt, viking metal. De tilføjer dog en god portion prog metal nu og da, men det er der vel som sådan ikke noget nyt i, da de to genrer har gået fint hånd i hånd, hvilket både Enslaved og Bathory har bevist for over tre årtier siden. Der, hvor Finsterforst dog skiller sig ud, er ved at blande det med post-metallen og derved skabe, hvad man vel egentlig kan kalde for ’post-viking’ – hvilket er en kombination, jeg ikke er stødt på før.
Jenseits er en voldsomt ambitiøs størrelse, og ideen med at lave ét langt nummer er, på papiret, både spændende og god. Derfor er man nødt til at dechifrere de enkelte kapitler. For selvom at mixet og klipningen er således, at der ikke er så meget som ét enkelt spildsekund mellem de fire numre, hvilket da også giver en meget flydende overgang, så havde jeg foretrukket, at det bare var ét nummer. Numre eller kapitler, om man vil, som ”Kapitel II: Dualität” og ”Kapitel III: Reflexionen” er ikke stærke nok til at stå på egne ben, da deres opbygning er totalt afhængig af tidligere numre. Det til trods så er et nummer som ”Kapitel III: Reflexionen” et herligt ambitiøst nummer, hvor bandet virkeligt smider alt, selv køkkenvasken, ind i mixet. Her bliver brugt alt lige fra persiske horn til piratharmonika og strubesang, og man bliver for alvor mindet om, at bandet da startede sin karriere som et folk-metal-band. Ligeså minder den episke lukker ”Kapitel IV: Katharsis” om, at bandet er vokset ud af blackmetallen, thi der tages både hvæsende-vokal-teknikker og Burzum-influerede riffs i brug. Dog er lige det nummers absolut største styrke noget, der finder sted ca. halvvejs inde i nummeret, nemlig genbrugen af introen på ”Kapitel I: Freiheit”, kommer som en så stor overraskelse, at det rammer en lige i solar plexus, som var det en skarpsleben daneøkse – for at blive i vikingernes verden.
Glem kompromiset!
Overordnet set er Jenseits et fremragende værk. Der er både enorme ambitioner og nye ideer, hvilket er intet mindre end prisværdigt, især fordi bandet, stort set, når i mål. Det er dog virkeligt en skam, at Finsterforst valgte at gå lytterens ærinde og udgive den samlede fortælling som fire numre i stedet for et. Dette understreger endnu en gang, at det sjældent er en god ide at gå på kompromis med sin kunst eller vision. For husk: #YØLØ.