Eluveitie - Helvetios

Helvetios

/ Warner Music Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Folk metal, Melodisk Death Metal
Spilletid:59.08
Antal numre:17

Officiel vurdering: 10/10

Brugervurdering: 6,7/10 baseret på 3 stemmer.

Eluveitie er et ti år gammel melodisk folk metal band fra Wintherthur i Schweiz. De otte bandmates, heriblandt to kvinder, udgiver nu deres femte album ’Helvetios’. Eluveitie blander keltisk folkemusik med melodisk dødsmetal, og resultatet er vellykket og virkelig interessant.

I intronummeret husker en mand tilbage på hans ungdom i bjergene, om velstand og fattigdom, glæde og sorg. På hvordan blod blev spildt i meningsløse krige, og de døde aldrig blev begravet. Men det han husker bedst, når han husker tilbage, er de sange, de sang. Derefter glider introen over i titelnummeret ’Helvetios’, et meget melodisk nummer, hvor der foruden de klassiske metal instrumenter også bliver inddraget violin. Med den marcherende grundrytme er det ikke svært at leve sig ind i, hvordan den blev sunget af hære på vej i krig. Titelsangen afsluttes med " We are … Helvetios" som var en af de keltiske klaner, der havde deres territorium der, hvor det østlige Frankrig ligger nu.

’Helvetios’ er et utroligt varieret album, en time lang fortælling om storslåede hære, meningsløse krige, fædrelandskærlighed og frihed. I de fleste sange er det forsanger Christian der growler, ofte kompenseret af et kor i baggrunden. I andre sange er det en ren vokal der bruges, eller også er det en af de to kvinder i bandet, der synger. I mange af sangene er enten vers eller omkvæd på keltisk. Det er ufatteligt smukt og det virker meget mere ægte på den måde. Selvom jeg ikke fatter noget af hvad der bliver sunget, er det nemt at fornemme stemningen. Der bliver også brugt et utal af forskellige instrumenter, der kendes fra folkemusik, herunder sækkepibe, violin, mandola og fløjte – og det hele er spillet af bandet selv.

’Helvetios’ minder rigtig meget om Winds of Plaugue’s album ’The Great Stone War’ fra 2009, ligesom de har nogle ligheder med det finske folk metal band Finntroll. Albummet er virkelig gennemført og fordi stemmen fra introen går igen i løbet af albummet, virker det ikke bare som 17 sange, der er sat sammen, men som ét langt sagn om forgangne tider.

Kommentarer (2)

Schaffer

Indlæg: 26

Givet er godt album, men ikke

Givet er godt album, men ikke på højde med tidligere Everything Remains. Skæringerne er for middelmådige, ensformigheden er gennemtrængende, og skiven mangler generelt nogle stærke sange der brænder igennem. Deres svageste udspil indtil videre...

Schaffer gav Eluveitie - Helvetios 7/10.

Winterlife

Tidligere anmelder

Indlæg: 16

Jeg ved sgu ikke hvad jeg

Jeg ved sgu ikke hvad jeg skal sige, det er ikke ligefrem fordi at albummet overraskede mig.. Det rette ord er nok skuffelse, og jeg har ellers været ret så stor fan af dem. Men ser man tilbage på "Everything remains (As it never was)" så er dette album ikke pengene værd for mig. Dog er det smukke ved musik, at vi alle har hver vores smag ;-) Men desværre går den her sgu ikke igennem hos mig.

Winterlife gav Eluveitie - Helvetios 5/10.