Det er snart en rum tid siden, at den såkaldte true metal bølge for alvor begyndte at overrende strømmen af udgivelser, men det ser desværre ud til at disse debuterende svenskere er landet i denne store sump, hvor det kan være svært at skelne lort fra lagkage. Som udgangspunkt holder jeg nu selv af pompøsitet, svulstige omkvæd, ridderlighed og ja, true metal. Jovist er håndværket herpå godkendt, men desværre er egen identitet udeblevet i en sådan grad, at Dreamland har reduceret sig selv til udmærket kopister. Hvis det har været målet, har "Future's Calling" bestemt indfriet forventningerne – for et langt stykke hen af vejen lyder de nemlig som en perfekt light udgave af Hammerfall. Men hvor Hammerfall netop er en slags pionerer og besidder et bid, udmærker Dreamland sig ved total mangel på identitet. Stærke kræfter som Joachim Cans (Hammerfall) og Andy La Roque (King Diamond) har været indover med deres ekspertise på det produktionsmæssige, og sandt at sige fejler selve lydbilledet intet. Det ændrer dog ikke på at "Future's Calling" fremstår en tand for kønsløs, i al dens i øvrigt velmenende trueness. Bandet kan det teknisk, og Joacim Lundberg har bestemt stemmen til at bringe det hele et skridt videre, så hvis Dreamland næste gang arbejder målrettet hen mod et mere selvstændigt udtryk, er det bestemt muligt at næste opus ikke bliver en om’er.
Kommentarer (1)
Ole Bach
Indlæg: 236
Humledrengen har ret langt
Humledrengen har ret langt hen ad vejen, men jeg synes det er en hæderlig debut med gode musikere mangler nogle numre der stikker ud og siger smask.