Died Smiling - Evolution Of The Fist

Evolution Of The Fist

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Spilletid:38:34
Antal numre:9

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Died Smiling er et ungt britisk band, der spiller noget der umiddelbart kunne være en blanding af Tool og Pantera. Vi har med andre ord noget der genremæssigt må betegnes som noget så sært som melodisk/progressiv thrash metal at gøre.

Til trods for at være et meget ungt band, præsterer Died Smiling at stykke noget særdeles velfungerende musik sammen. Melodierne er hurtigt fængende, vokalen varierer godt, og rytmesiden står også meget klart.

Produktionen på "Evolution Of The Fist" virker som noget af et tveægget sværd. En noget grumset lyd får især bas og trommer til at stå klart frem - dette er måske ikke noget alle vil værdsætte, men personligt kan jeg godt lide det. Desværre kommer vokalen ofte til at virke en kende tynd i det beskidte lydbillede, og når man støder på en guitarsolo, er det svært ikke at tænke demoproduktion.