På trods af mangler, er The Demon King et unikt bidrag til black – og dødsmetal genren
Demonic Ressurectrion er et indisk blackened deathmetal band fra Mumbai. De blev i 2000 dannet af en gruppe teenagere, i et land der ikke ligefrem er mest kendt for deres scene af ekstrem-metal bands. Med deres fjerde studiealbum, ’The Demon King’ formår Demonic Ressurection at komme med et unikt bidrag, til en genre der hedder noget så smart som ’Blackened Death Metal’, og jo er krydsningen mellem black – og dødsmetal.
Det må ærligt indrømmes, at ved første gennemlytning havde jeg svært ved at tage ’The Demon King’ alvorligt, og syntes enlig at det var en smule åndssvagt. Alene på grund af den meget corny brug af synthesizer-lyde og de lidt "pikrockede" guitarsoli. Men efter at have hørt pladen igennem et par gange, begyndte den at vokse lidt på mig, og jeg mener at især pladens sidste halvdel faktisk har en fed og dyster stemning, og formår at eksperimentere med genrens lyd.
Pladen starter ud med intronummeret ’The Assassination’. Sangen begynder med en helt klassisk harmoniseret deathmetal-vokal der råber linjen "The king is DEAAAD!", herefter følger en mur af blackmetal-inspirerede blastbeats og episke synthesizers. Det er en ret sej måde at starte pladen, og "The Assassination" er et okay track, med fede riffs, en interessant cleanvokal og en god outro. Men for min smag trækker synthesizeren en del ned for standarden, og får sangen til at lyde lidt som soundtracket til en dårlig krigsfilm.
Det bliver et generelt problem gennem hele albummet, at keyboard-lydene er tildelt en for central rolle i bandets lyd. Og det er sjældent at det rent faktisk gør noget godt for numrene, at synthesizeren får lov til at fylde så meget: For eksempel på titeltracket "The Demon King", bliver der brugt nogle meget syntetiske trompetlyde, og det lyder virkelig skidt! Keyboard-soloen på samme nummer er samtidig også næsten på grænsen til det pinlige. Ikke fordi er at pianisten burde fyres fuldstændigt, for et orgel i baggrunden kan sagtens skabe en fed stemning, og det udviser Demonic Ressurrection også flere steder at de kan gøre med succes. Efter min smag burde keyboardet bare holde sig mere i baggrunden.
Den sidste halvdel af pladen, er uden tvivl den fedeste og mest kompromisløse. Numre som "Architect Of Destruction", "Trail Of Devastation" og "Shattered Equilibrium", viser båder evne til at skrive galoperende thrash/døds-metal riffs og lave fornuftige keyboard-stykker, samt skabe interessante melodier der er atmosfæriske og brede i lydbilledet. Jeg er ret vild med hvordan bandets forsanger/guitarist Sahil ‘The Demonstealer’ Makhij synger sine halvnasale cleanvokaler, de minder en smule om Joe Duplantiers’ fra Gojira. Han har også en god fornemmelse for hvordan man laver episke melodier, der fletter sig godt ind sammen med det instrumentale. Det er ikke noget der ofte ses inden for black/death-metal genren, hvor vokalen for det meste holder sig til meget dybe gutturale growls.
"Even Gods Do Fall" er det sidste rigtige nummer på pladen, (ikke medregnet det instrumentale "The End Paradox" der lyder som noget fra en Ringenes Herre film) og det er også et af de bedre tracks. Det indeholder masser af gode riffs, meget melodiske vokaler og en ret jazzet guitarsolo, der formår ikke at blive alt for corny. Og de sidste fire numre bliver en god afslutning på en rimelig veludført plade. Selvom den har sine fejl og mangler, synes jeg generelt at The Demon King er et unikt bidrag til denne genre af ekstrem-metal, og kan anbefales til dødsmetal fans med hang til det eksperimenterende og episk-lydende.
Trackliste: 01 – The Assassination 02 – Facing the Faceless 03 – The Promise of Never 04 – Death Desolation and Despair 05 – The Demon King 06 – Architect of Destruction 07 – Trail of Devastation 08 – Shattered Equilibrium 09 – Even Gods Do Fall 10 – The End Paradox
