En ellers udmærket plade ødelægges af ensformighed og doven produktion

Ni albums på tretten år

Tyske Debauchery er nogle produktive herrer. Deres debut Kill Maim Burn blev udgivet i 2003 og nu, kun tolv år senere, er bandet klar med deres niende langspiller, F*ck Humanity. De forudgående otte skiver har ikke just været prangende og/eller banebrydende, og lad os da bare afsløre, at det er denne skive sandelig heller ikke.

Hastværk er lastværk

Undertegnede havde på forhånd hørt en del skidt om denne plade. Noget rigtig skidt faktisk. Derfor var jeg uhyre spændt, da jeg satte skiven på, og nej... F*ck Humanity er ikke årets album, men der er dog positive elementer, der må fremhæves. Lad os folde krabaten ud og tage det fra toppen - det gode først;

De forskellige kompositioner er faktisk ganske fine. Der er god dynamik, fine riffs og en okay energi. Samtlige numre er egentlig ret fornuftigt skrevet og har et stabilt og til tider potent groove - det var det gode.... Men i længden bliver skiven en anelse tung i røven på grund af manglende variation. Større opfindsomhed havde klædt det samlede udtryk og hævet vurderingen. Måske det, trods alt, er gået for stærkt med sangskrivningen? Det virker under alle omstændigheder ikke særlig gennemarbejdet.

Det største problem for numrene, og pladen i det hele taget, er imidlertid, at det er lidt uheldigt produceret. Lyden er ikke direkte dårlig, men groovy death af denne slags må ikke mangle så meget bund. Trommerne lyder for maskinelle, er gemt langt væk og er kort sagt alt for anonyme. Bassen kunne godt være endnu mere slagkraftig, men sangen, som er et kapitel for sig, ligger alt for langt fremme i mikset og fylder for meget. Og når

Thomas "The Bloodbeast" Gurrath i forvejen ikke besidder verdens mest interessante growl, er det svært at nyde de ellers habile skæringer.

Under middel

Minusserne ved F*ck Humanity er for mange og for store til, at pladen kan nydes ordentligt. Hvis Debauchery var et ungt, nyt band, ville de på mange måder være spændende og potentielt rigtig fede, når de fik lavet en plade med ordentlig lyd. Så havde vi set igennem fingre med startvanskelighederne. Men når man som et erfarent orkester med otte plader i ryggen udgiver nyt, så skal de basale ting være på plads og opfindsomhed og kvalitet være meget større. En skive under det jævne - det udløser fire kranier.

Der er desværre ingen video tilgængelig