"Join us or step aside" skriger forsanger Mark Osegueda på overbevisende vis i titel- og åbningsnummeret på det seneste album fra de filippinske thrashere i Death Angel. Og det virker som om Death Angel lige får sat tingene godt og grundigt på plads med denne udgivelse. Albummet er i hvert fald en del mere overbevisende end eksempelvis "The Art Of Dying", hvilket ikke mindst titelnummeret er et godt bevis på.

Man kunne fristes til at tro at Death Angel, hvis historie rækker tilbage til starten af 1980erne, ville holde sig til de gamle thrashdyder, men det er langt fra det, som er tilfældet på "Relentless Retribution". "Relentless Retribution" har deriomod et ganske nutidigt thrash-udtryk og er, ikke mindst i kraft af Mark Oseguedas stemme, et ganske arrigt album, som bestemt ikke vidner om et band, der har tabt pusten efter de mange år i thrashvælten. Nærmere tværtimod.

Udover nogle stærke riffs og gode hooklines i omkvædene ("Truce", "Into the Arms of Righteous Anger", "Opponents At Sides" og titelnummeret) er "Relentless Retribution" også kendetegnet ved en musikalsk legesyge. En legesyge hos Death Angel, som også gjorde et album som "Act III" til en ganske stor thrashfavorit hos undertegnede. På "Relentless Retribution" er det dog mindre udtalt, men dukker op i form af den akustiske "Volcanic", men også den afsluttende del af "Claws in so deep", hvor næsten flamengo-inspirerede guitartoner overtager nummeret på legende let vis.

"Relentles Retribution" er godt nok ikke i nærheden af at vippe "Act III" af pinden som favoritskiven med Death Angel, men "Relentless Retribution" er stadig et fedt og ganske varieret thrashalbum.