Ceremonial Castings - Salem 1692 (MMXX)

Salem 1692 (MMXX)

· Udkom

Type:Album
Genrer:Blackened Death Metal, Symfonisk black metal
Antal numre:11

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

UADA’sis

Ceremonial Castings gik egentlig på permanent pause tilbage i 2014, men rører nu på sig igen, måske dette skyldes, at Covid-19 kom ind fra højre og gav alle musikere en masse ekstra fritid. Ceremonial Castings består af de to Superchi-brødre, Jake og Nick, men monstro ikke Jake er mere kendt for sit nuværende projekt; UADA. Et projekt, som bror Nick ikke er med i, så måske grunden til at Ceremonial Castings gik på pause samme år som UADA blev formet, er en form for Oasis-lignende konflikt? Hvorom alting er, så var 2020 året, hvor de to brødre besluttede sig for at genindspille deres album Salem 1692, som ellers kan fejre sin 12-års fødselsdag i år.

Mere claves!

Stilistisk befinder Ceremonial Castings sig et sted mellem Behemoth og Dimmu Borgir; der er masser af hårdtslående, og brutale blackened death-hymner om alverdens ondskab, og det bliver så fint akkompagneret af piano, strygere og andre effekter fra Nicks keyboard samt en kvindelig vokal. Hvis man i forvejen også er UADA-kender, kan man faktisk høre en hel del af den lyd, der senere udviklede sig til UADA – så på en måde kan man godt kalde Ceremonial Castings for en form for storladen proto-UADA. Trods de store armbevægelser, kan man også godt høre, at de to brødre var noget yngre og mere uerfarne, da de oprindeligt lavede Salem 1692. For der er en primitivitet samt en charmerende naivitet over albummet. Vi har at gøre med hele 11 numre, hvilket giver en samlet spillelængde på 95 minutter, hvilket altså er ret meget musik, der skal dechifreres og fordøjes. Det er sandelig heller ikke alle 11 numre, der er lige gode eller relevante. ”The Dreamstalk Masquerade” er hele fire minutter, hvor den samme keyboardmelodi kører i et konstant loop, mens diverse andre lyde pipper og skræpper i baggrunden – ergo et nummer ingen havde bedt om, og det samme problem opstår igen med albummets lukker ”The Search for Tranquility”, som gør præcis det samme. Omvendt er der også nogle helt spektakulære numre som ”The Devil in Salem”, ”Obsidian Spells of Hysteria” eller ”Damned Be Those of the Craft”, som virkelig stinker langt væk af UADA. Jeg er også nødt til lige at nævne ”Onwards to Gallows Hill”, som nok er den eneste black metalsang jeg til dato har hørt, hvor claves indgår, hvilket faktisk fungerer super godt – om end det minder lidt om koklokken fra ”(Don’t Fear) The Reaper” af Blue Oyster Cult, men hvem vil ikke have mere koklokke?

Albummet handler, hvis den opmærksomme læser ikke allerede har luret det, om hekseprocesserne, der fandt sted i Salem, Massachusetts, tilbage i 1692. En begivenhed, hvor de ultrareligiøse, paranoide og dybt fanatiske puritanere anklagede over 200 indbyggere for heksekunst og efterfølgende dømte en hel del af dem til døden. De to Superchi-brødre nedstammer spøjst nok fra en af de dommere, John Hathorne, der var med til at dømme alle disse stakler.

Masser af gode ideer, men…

Det mest interessante ved denne genudgivelse er, at det giver håb om, at Ceremonial Castings lever igen, og at der – måske – kommer ny og original musik fra de to Superchi-brødre igen. For som man tydeligt kan høre på Salem 1692, var der ekstremt mange gode og spændende ideer at finde i bandet, ligeledes var der ikke mangel på talent. Men hvis man skal se sådan helt nøgternt på albummet, så står man med en håndfuld fremragende sange, der dog alle har deres skønhedsfejl, oftest i form af en lidt for flad produktion, eller at de er for lange og derved vævende i deres udtryk.

Tracklist

  1. Beneath the Sabbath Moon
  2. Where the Witches Waltz
  3. The Devil in Salem
  4. Obsidian Spells of Hysteria
  5. The Dreamstalk Masquerade
  6. The Crucible and the Cross
  7. Damn Be Those of the Craft
  8. Onwards to Gallows Hill
  9. Stones Upon the Watlock
  10. Where Winter Spectres Come
  11. The Search for Tranquility

Kommentarer (2)

kloge åge

-genindspilning

Så vidt jeg kan forstå ude sne. -det er jo en re-recording. -Iøvrigt kendte jeg band navnet fordi jeg tilbage i 2018 hørte deres Chthulu sjite.

Jonathan Pichard

Anmelder

Indlæg: 50

Korrekt

Du har helt ret i, at det er en genindspilning - det har jeg også skrevet et par gange.