Ti sange på 26 minutter, og ikke så meget pjat. Solid debut!

Call of the Void er navnet på det fænomen, hvor man føler sig tiltrukket af en afgrund med trangen til at springe i. Men det er også et band fra Colorado, der på fremragende vis blander Hardcore, Death Metal og Sludge på deres debut Dragged Down A Dead End Path.

Én ting er at høre en genre, man holder af, og nyde den, fordi det bliver leveret af et band med styr på deres sager. Noget andet er at høre tre genrer, man holder af, blive blandet på en svinefed måde af et band, der er super dygtige. Læg dertil, at det er hamrende godt produceret. Som udgangspunkt spiller Call of the Void hardcore, men med undertoner og drive fra death metal, for så at blive ret så sludgy når tempoet sættes ned. Det fungerer upåklageligt. Netop temposkift og variation er to af denne plades helt store forcer. Ligeledes er mange af de andre detaljer og virkemidler på et rigtig fornuftigt niveau. Bassen er dejlig skrabet og knitrende, sangerens stemme aggressiv men ren, guitaren leverer robuste riffs og sidst, men ikke mindst, må jeg, lidt atypisk, rose dette album for at have et super cool cover. Ikke et aspekt af et album, som jeg plejer at kommentere på, men vil alligevel gerne fremhæve det i dette tilfælde. Meget flot artwork!

Hvis der skal sammenlignes med andre bands, så er der enkelte passager, der leder tankerne hen på Napalm Death, men der er ingen tvivl om, at Call of the Void har fundet deres egen niche. Bestemt et lyt værd. Andet er der ikke at sige til det! Skulle du bevæge dig hen til afgrunden, bare fordi den er så pokkers dragende, så tag springet. Der venter en belønning.

Napalm Lungs - giver et rigtig godt billede af pladens udtryk og integritet