Black September - Into The Darkness Into The Void

Into The Darkness Into The Void

· Udkom

Type:Album
Genrer:Black metal, Death metal
Antal numre:9

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Black September, hvis forrige album blev udgivet i år 2010, er igen aktuelle med et album, nemlig Into The Darkness Into The Void . Bandet er fra Chicago og spiller death metal, og består af Jen Pickett (vokal), Toby Nickels (trommer), Adam Blann (bas), James Meyer (guitar) og Chris McMorrow (guitar, ekstra vokal).

Albummet starter ud med et instrumentalt nummer, som indeholder en tung, dyster og lidt underlig lyd. I det efterfølgende nummer, er der blevet skruet lidt op for tempoet, og vokalen kommer for første gang ind. Trommerne er meget hurtige langt de fleste steder på albummet, og dette er ret fedt. De skifter kun for alvor tempo i nogle enkelte af numrene, som for eksempel Cured, hvor trommespillet flere steder bliver ret simpelt, langsomt og overskueligt, mens det andre steder er lige så hurtigt som i de andre numre.

Vokalen er desværre meget svær at høre, da den er meget lav i forhold til musikken. Det er virkelig en skam. Udover dette, er der ikke meget dårligt at sige om Into The Darkness Into The Void , for jeg synes faktisk, at det er et ret godt album. Trommerne er i sig selv super fede, og da guitar og trommer spiller godt sammen, lyder kombinationen af hurtige rytmer og forskellige guitar riffs super fedt. Der er flere gode introer og en god variation i numrene, som uden at ødelægge albummets røde tråd, gør albummet mere spændende.

Jeg vil anbefale albummet til folk der, ligesom jeg, elsker rytmer og blandingen af det dystre og spændende. For hver gang man hører albummet, bliver sangene lige lidt bedre, og jeg tror, at der er flere at numrene som jeg kommer til at elske med tiden.

Tracklist

  1. Into the Darkness (instrumental)
  2. Solitude
  3. Rabid Hunger
  4. Cursed
  5. Invocation
  6. Beyond the Realms
  7. Defiance
  8. Unhallowed Ground
  9. No Return