Skinnet bedrager: Sangene på Autumn Hours debutalbum, "Dethroned", kommer inddelt i tre kapitler med overskrifterne "Part I - Singularity in the Making", "Part II - Endgame" og "Part III - The Machine Kind" og får dermed omgående denne lytter til at forvente koncept-orienteret progressiv metal i en eller anden form. Men musikken, der med sprød distortion og bestemt energi kvaser ud af mine højtalere, er i stedet tung, nedstemt melodisk metal med elementer af thrash, grungerock og en Black Sabbath-agtig kant. Mine associationer går skiftevis i retning af Forbidden og Black Label Society på numre som "End User" og "Techcceleration (The Machine Speaks)" og måske Ray Alders (Fates Warning, Redemption) gamle projekt, Engine. Der er faktisk også en snert af Ray Alders fraseringer at høre på f.eks. "Here Comes the Rain Again" og den sært bluesede halvballade "Unbelievable (The Mind Speaks)".
Der er flere små perler på "Dethroned", bl.a. førnævnte "End User" og "Techcceleration", og det mere personligt klingende "Fade Out" har en fed, medrivende stemning.
Desværre holder Autumn Hour ikke dampen oppe albummet ud. Allerede på titelnummeret "Dethroned" kniber det med at holde på min opmærksomhed, på trods af at de forsøger at redde den småkedelige midtemposang med et pludseligt, energisk, halvgrowlet udfald. Guitar-og-vokal-balladen "How Were We Supposed to Know?", der endda kommer to gange på min promo-cd (først i en elektrisk forstærket udgave, senere som bonustrack i en akustisk udgave) er enormt ensformig og bringer mig i et irritabelt humør, som den tungere "Every Day (The Body Speaks)" ikke rigtig forbedrer. Nummeret skifter fra et lidt postpunk-præget univers til en i sig selv fin lille akustisk sektion og tilbage til et slæbende doom-groove, men overgangene virker meget skematiske - pauserne imellem stykkerne er for lange til at være tjekkede og for korte til at have en dramatisk effekt. "Transcend" starter langsomt med guitar og vokal med en ganske cool, nærmest messende stemning, men dette stykke varer simpelthen for lang tid, inden der bliver fyret op under en omgang powerthrash, og melodierne virker bare kedelige på mig. "The Past (The Heart Speaks)" byder på mere af den påtagede eklektiske skuffe, hvor hverken de stille eller de tunge stykker har noget rigtig interessant at byde på.
Af de tre bonustracks er "Rebirth" en o.k. Engine-agtig metalsag, mens "Rafi" er endnu en kedelig akustisk ballade, som trækker mig ned i et dynd af kedsomhed, som reprisen af "How Were We Supposed to Know" forvandler til en tilstand, der er lige ved at tangere hovedpine.
Opsummeret: Der er er o.k. ting på New Jersey-baserede Autumn Hours debut, hvis man holder af den sumpede, grumset rockede lyd, men der er for mange passager, hvor det hele er for langsomt og/eller kedeligt, til at jeg for alvor vil anbefale "Dethroned".