Tysklands bedste sideprojekt gør det igen.
2 + 2 = 5
Der kan af og til opstå magi, når ligesindede musikere mødes på tværs af bands og inspirationer for at lave ny og spændende musik sammen. Musikkens helhed kommer til at fremstå meget større end bare summen af de respektive bandmedlemmer, og sådan et band er Alkaloid.
Med medlemmer fra blandt andre Necrophagist, Obscura, Dark Fortress og Aborted debuterede de i 2015 med den fremragende plade The Malkuth Grimoire, der på smuk vis var en hybrid mellem tech death, dyster prog og snørklede soniske landskaber i Tool-klassen.
Nu er de aktuelle med opfølgeren Liquid Anatomy, og den er mindst lige så god som dens forgænger.
Opeth + Gojira + Tool = Alkaloid
En af styrkerne på Alkaloids debut var, at de meget i stil med forbillederne i Opeth og Gojira havde deres helt egen særegne lyd. Det var ikke klassisk prog med instrumental-lir og gakkede taktarter. Ej heller var det introvert og stenet tech death, men derimod en slags mellemting i form af en drømmende, dyster og dystopisk rejse ind i et hårdtslående Lovecraft-lignende univers af vellyd og dragende melodier.
Denne helt unikke lyd er mestendels – og heldigvis for det – intakt på Liquid Anatomy. Fra den smukke åbner “Kernel Panic” samt efterfølgeren “As Decreed by Laws Unwritten” er man ikke i tvivl om, at det er den gode tyske kvintet, der lyttes til. Igen er produktionen i top, lydbilledet helt fænomenalt og musikerne ulækkert dygtige. Guitaristerne Danny Tunker og Christian Munzner er en ren nydelse at lytte til, og jeg vil gå så langt som at påstå, at selv hvis musikken ikke skulle falde i god jord, kære læser, så lyt alligevel - bare for guitarspillets skyld. Det er sublimt!
Men selvfølgelig synes du om musikken, for denne plade er virkelig godt skruet sammen. Lyt bare til “In Turmoil’s Swirling Reaches” eller den næsten tyve minutter lange afslutter “Rise of the Cephalopods”, der på fuldstændig magisk vis blæser lytteren bagover med et bombardement af proggede death-riffs, der stille og roligt bygger sig op til et episk klimaks, hvorefter en dragende outro runder albummet af. Simpelthen smukt. Intet mindre.
Skills + sangskrivningstalent = Liquid Anatomy
På mange måder minder Liquid Anatomy om sin forgænger. Alkaloid spiller stadig deres helt egen og dragende tech/death/prog-hybrid, der holder den perfekte balance mellem et tårnhøjt teknisk niveau og flotte dystre melodier.
Sammenlignet med sin forgænger er den dog ikke helt lige så mørk og creepy, men en anelse mere ligetil og absolut mere tilgængelig for ikke-kendere af genren – hvilket undertegnede faktisk synes er en smule ærgerligt, da det netop var det dystre element, jeg faldt for ved The Malkuth Grimoire. Men der skal stadig ikke herske nogen som helst tvivl om, at Liquid Anatomy er en utrolig stærk, velkomponeret og vellydende nydelse af et album. Kom snart en tur nordpå til Danmark, gider I?
