Ny musikvideo fra HateSphere

Ny musikvideo fra HateSphere

HateSphere har netop udgivet en musikvideo til “Pandora’s Hell" fra sidste års album “Murderlust".

I den makabre video der udspiller sig i en skov, bliver en pige forfulgt og slået ned af en gruppe mænd – men hævnen er sød!

Bandet’s guitarist Pepe udtaler: “Dette er helt sikkert den video, vi ikke kun er mest stolte af, men også den, der har den største betydning for os, fordi vi har fået lov at medvirke selv på en helt anden måde end sædvanligt. Vi ville for alt i verden undgå en “se os, vi spiller i en forladt lagerhal"-stemning, og selvom en historie om en pige i en skov måske umiddelbart ikke lyder så fandens nyskabende heller, så vil vi mene, at måden den er skudt og spillet på gør den ret speciel.

Videoen minder mere om en kort film end en egentlig musikvideo, og det var en ret speciel oplevelse at få lov at medvirke selv – som skuespillere og ikke som musikere – og blive guidet af et professionelt hold.“

HateSphere er desuden annonceret som en del af årets HEADBANGERS BALL TOUR sammen med Mercenary, Raunchy og Dawn Of Demise som besøger Aalborg, Aarhus og København i December.