Efter endnu en månedlang nedlukning, hvor det danske kulturliv har ligget i dvale, var det endelig blevet min tur til at komme ud og vifte lidt med ørerne. Anledningen var en koncert på den københavnske rock- og metalklub, High Voltage. Fredag aften var det Slægt, der spillede op til dans, og efter flere måneders recession på koncertkontoen var begejstringen og forventningerne helt i top. Da alle corona-formaliteter var ryddet af vejen, blev jeg guidet ned i kælderen, hvor aftenens show skulle foregå. Koncerten var udsolgt, men grundet de mange restriktioner, var antallet af publikum reduceret betragteligt. Når det er sagt, så var der hele aftenen en god atmosfære, og det virkede til, at alle tilstedeværende havde en fest og hyggede sig.
Lettere forsinket i forhold til det annoncerede starttidspunkt indtog Slægt den lille scene på High Voltage. Vanen tro var der fra start fuld smæk på bandet, der med lige dele overlegen rockattitude og uhyggelig okkult arrogance sparkede showet i gang med nummeret ”Remember It´s a Nightmare”. Jeg har før haft fornøjelsen af at se Slægt spille live, og hver gang har de spillet som en velsmurt og ustoppelig maskine, hvor fejl og mangler er en by i Rusland. Men fredag aften blev maskinen menneskelig. Som koncerten skred frem, blev det mere og mere tydeligt, at ikke alt var som det plejer. Forsanger og guitarist, Oskar Frederiksen, virkede meget beruset, og det begyndte stille og roligt at indvirke på koncerten. ”Håber I hygger jer, mens vi fucker op,” sagde han til publikum, der kvitterede med at kæmpe jubelbrøl. ”Fucker op” er måske også at overdrive en smule, for det blev på intet tidspunkt direkte dårligt; men det var langt fra den bedste koncert med Slægt, jeg har set. Der var udfordringer med guitareffekterne, og flere steder sang han med en mere ren vokal, end han ellers har for vane, og det klædte bestemt ikke sangene. Heldigvis er Slægt et band på fire mand, og de tre andre medlemmer gjorde, hvad de kunne for at holde skruen i vandet, fx leverede bassist, Olle Bergholz, det bedste kor, jeg til dato har hørt fra hans side, ligesom guitarist, Anders Jørgensen, leverede en fabelagtig optræden med højt løftet guitar og soloer ude blandt publikum. Som sagt var det ikke en dårlig koncert, til det er Slægt ganske enkelt for gode og rutinerede, men der var i høj grad plads til forbedringer, når man sammenligner fredagens koncert med tidligere shows. Jeg håber, at det var en enlig svale fra Slægtens side, og at de er tilbage i vanlig topform til næste koncert.
Sætliste:
Remember It´s a Nightmare
Perfume and Steel
Egovore
The Tower
Black Bombs
Domus Mysterium
Photos by: Tommy Skøtt
SoMe: @skoett.photography
Kommentarer (1)
Gammel Følger
Slægt
Småt er bedre- -deres første er vild vild vild.