Rot Away på Forbrændingen - fotograf Morten Hermansen
Der er mange muligheder for at blive underholdt sådan en lørdag aften i februar. Man kunne jo blive hjemme og se melodunde med lørdagsslik i kæften, eller man kunne tage til Forbrændingen og få på munden! Og det gjorde jeg og et kamplystent publikum så den 17/2, hvor dørene åbnede sig til øretævernes holdeplads AKA koncert med de tre hardcorebands Rot Away, Lifesick og Henret.
Henret
Henret var første levende billede denne aften, og et sultent publikum stod og ventede på dem foran scenen. Tyve minutters ventetid er ikke velanset i disse kredse, men selv hardcorebands kan vel komme fashionably late til deres egen koncert. Da de først viste sig, spildte de dog heldigvis ingen tid og kastede sig frådende i gang med ”Choking Black”. Bandet bad fra starten om mere energi og flere stagedivere, og der gik da heller ikke lang tid, før man skulle søge ly, hvis man ikke ville have et par flyveskaller med hjem. Den aggressive stemning fortog sig dog et kort øjeblik, da en fra publikum råbte ”Godt arbejde, drenge!” imellem to sange. Det tog alligevel fusen på bandet, der måtte gå smågrinende rundt, indtil de igen fandt deres gameface og fortsatte – nu med guldstjerne på skjorten.
Det var desværre ikke verdens længste koncert, Henret fik lov til at levere denne aften, men den bar præg af et dygtigt og intenst band, der kom ud over scenekanten og fik godt fat i publikum. For der blev så sandelig moshet og væltet rundt fra første taktslag, til sidste forvrængede tone af ”Funeral Pyre” klingede af.
Bandet blev for mindre end to måneder siden kåret til Årets Danske Håb for albummet Abandon Hope, og hvis det her er stilen, de lægger for dagen, når de optræder, så er de også – i hvert fald mit – Årets Danske Live-håb. For sikke en energi, der væltede ud over deres publikum. Og ikke nok med at energien var medrivende, så var musikken og det tekniske niveau også tårnhøjt, og det var ret svært at være sur, efter de 20 minutter var overstået.
Sætliste
- Choking Black
- Drown
- Ruled By Fear
- Torn Asunder
- Früli
- On Deaf Ears
- Funeral Pyre
Lifesick
Lifesick fra Fredericia var kommet til Vestegnen og gik olme på scenen. De var ikke helt så vilde som Henret fra start, men det blev der hurtigt rettet op på. Første nummer var ”Rude Awakening”, og det sad da også som en syngende lussing på alle, der stod og snakkede i hjørnerne af salen. All hands on deck, eller alle mand i pitten, om man vil. Der blev ikke gået stille med dørene, og publikum begyndte hurtigt at vælte rundt, og flere tabte da simpelthen også sutten fuldstændigt og uddelte håndmadder tilsigtet eller ej til alle omkringstående. For mig personligt blev det i overkanten af træls, så jeg måtte jo pænt gå hen til udkanten af publikum, hvor man nogenlunde kunne stå i fred. For jeg kommer ikke til koncert for at gå i stykker, dertil er jeg nok for gammel og kedelig til de jyske hardcore-knægte. Men jeg ved jo godt, at det er mig, der er galt på den her, så jeg tog resten af koncerten i behørig afstand af store mænd, der kastede sig ned i armene, på hvem der nu end stod tættest på scenen.
Lifesick spildte ikke meget tid på sniksnak og lod musikken og deres aggressive fremtræden stå i front i stedet. Det kunne publikum tydeligvis godt lide, for pitten stod ikke stille på noget tidspunkt i løbet af koncerten – og det samme gjaldt i øvrigt bandet selv, der sprang og væltede rundt på scenen, så hår, knytnæver og fodsåler fløj omkring, uden at den musikalske kvalitet led kvaler. Der var desværre lidt lydknas undervejs, men hverken band eller den hvirvlende flok i pitten lod sig mærke af det.
Lifesick er måske nok et af de mest hypede live-bands, vi har i Danmark lige nu, og det kunne man både se og høre denne aften. Den svedige og cirkelsparkende pit, de vilde og ugennemtænkte stagedives, en sætliste, der både gav plads til nye og gamle numre, og et sikkert spillende band med masser af attitude giver samlet set en langt over middel karakter. Jeg følte dog, at der manglede noget oomf et sted undervejs. En overraskelse. Noget vildere! Ja, måske er jeg bare krævende. Men det bliver man, når man ved, man står over for så rutineret og berømt/berygtet liveband, som Lifesick trods alt er.
Sætliste
- Rude Awakening
- Misanthropy
- Suicide Spell
- Buying Time
- Torment of Life
- Reverse Birth
- Idolising Crooks
- In Love With Hate
- Hellmouth
- Lifesick
Rot Away
Københavnske Rot Away stod som headliner på plakaten denne aften, og det kunne man nu også godt se blandt publikummets mange fanshirts. De spiller hardcore uden så mange dikkedarer, men også uden at det nogensinde bliver kedeligt. Det er både råt og melodisk, og publikum var mere end varmet op efter Lifesick og Henrets optrædener. Og godt for dem, for Rot Away lagde hårdt fra start – præcis som ventet. Deres eponyme førstenummer rev med det samme opmærksomheden tilbage til scenen, og pittens tumbler rystede gang i lemmer og nakker igen.
Alle øjne var rettet mod scenen, og alle lyttede, da Jonathan i front beordrede mere aktivitet, og hvor nogle trak tættere på scenen for at få mere smadder, så rykkede andre sig lidt længere væk for at gøre plads til den frådende pit. Selv Andreas bag trommerne fik skrålet sig varm undervejs, og ind imellem kunne man ikke høre, hvad der blev sagt imellem numrene, fordi både han og Jonathan råbte i munden på hinanden af publikum. For mere vil have mere, og Rot Away har tydeligvis ikke et indstuderet show, de bare lirer af. Bandet var virkelig kompetent, og særligt rytmesektionen var tung og modbydeligt effektiv, ligesom deres humør smittede af.
Den ulidelige varme på Forbrændingen til trods leverede Rot Away endnu engang et forrygende show. De byggede effektivt videre på den stemning, som Henret og Lifesick havde fået opbygget, og med et særdeles smittende humør. Det var helt tydeligt, at Albertslund var klar på øretæver denne aften, og man skulle næsten gøre sig umage for ikke at få på munden. Men hvis man ikke kan lide lugten i pitten, så flytter man sig. For med hardcore på programmet, så er både cirkelspark og flyveskaller velkomne. Også selvom de får mig til at føle mig gammel …
Sætliste
- Rot Away
- Hang Low
- Prøv Igen
- Dying Moon
- Deadfriends
- Swing The Hammer
- Spitshine
- Ain’t that Heavy
- Bad Way
- Time Bider
- Ghost City