En koncert, der gav blå mærker på krop og sjæl
Sort med sort på
Det mørkklædte band, iført sorte elefanthuer, stillede sig klar på den mørke scene og slog en tone an. Tonen fortsatte længe, og man var allerede nu dødspændt på, hvad mon NyreDolk ville finde på. Og det er lige præcis det, der er det tiltrækkende ved bandet. Det er denne uforudsigelighed. Man aner nemlig aldrig, hvor man har dem, og man aner aldrig, hvad det er, man er gået ind til, når man skal opleve dem live. Og det var med denne tindrende følelse af uro, at man så frem til deres koncert på dette års udgave af Dødsgangen.
Dramatisk og effektivt
NyreDolks anonyme forsanger var umiddelbart ingen steder at se … men pludselig dukkede han op, kastede sig ud i publikum, forsvandt, for så at dukke op lige bag en nede på jorden foran scenen. Uforudsigeligheden herskede allerede, og der var endnu ikke spillet en strofe fra aftenens sætliste. Men snart blev der taget hul på NyreDolks debutalbum, Barndommens Hjem, der udkom i februar. Barndommens Hjem var et album, der overraskede ved at være et konceptalbum om noget så tragisk som vold i familien. Et vigtigt og relevant fokus – også i 2025. Vi gav albummet ni velfortjente kranier og udråbte det straks til at være en ”øjeblikkelig klassiker”. Og da NyreDolk lagde fra land med det rå og rørende nummer ”Den forsømte barndom”, så var man ikke i tvivl om, at bandets blackede punk er af høj kvalitet og har en enorm relevans. Også når den bliver spillet live.
Forsangerens ansigt er som bekendt skjult i et snavset hvidt klæde, hvor et par kulsorte øjne kigger ud af to udklippede huller. Selvom det er svært at se hans udtryk, så forstår han stadig at iscenesætte sig selv og give os et dramatisk og effektivt show. Når han for eksempel lå på knæ på Dødsgangens scene og kiggede op, så hullerne i klædet nærmest triste og bedende ud. Og det er enormt virkningsfuldt, når bandet flår os gennem numre som ”Blodig, blottet og sårbar” eller ”Det forbyttede barn”. To numre om overgreb og følgerne deraf. Man får simpelthen blå mærker på sjælen af de numre, men NyreDolks forsanger er da heller ikke bange for at få dem selv. Med dødsforagt kastede han sig ind i den heftige moshpit, der havde udviklet sig foran scenen, og her blev han både most, mast og væltet omkuld.
NyreDolk fortsatte med ”Et ægte brud” og ”Omringet af kærlighed”, hvor man fornemmede lidt lys og håb igen. Det sidstnævnte nummer er et af højdepunkterne på debutalbummet, for her dukker en drømmende moderstemme op og synger sin trøst. Dette sangparti blev til koncerten varetaget af bandets anonyme trommeslager.
I stumper og stykker
Mod slutningen af koncerten var forsangerens mikrofon dog så medtaget af alle hans smadreture rundt på festivalpladsen, at det var svært at høre hans vokal. Men lyden var alligevel lige meget nu, for koncerten var sådan set slut. Og som altid til NyreDolks koncerter så skulle alle instrumenter alligevel smadres til sidst. Og ligesom instrumenterne, der lå tilbage på Dødsgangens scene, så gav NyreDolk en liveoplevelse, der efterlod sit publikum i stumper og stykker.
