Airbourne - Posten - 2. august 2016
Photo by Claus Ljørring, at Airbourne 2016

Airbourne

Posten, Odense C

Vi kender vist alle følelsen af tinnitus efter en koncert

Tirsdag aften på Musikhuset Posten i Odense var spækket med rock ’n’ roll-fans, og de, der var kommet, var der ikke for at se endnu et af de sædvanlige rock-og-rul-spillende bands, nej, det var Airbourne, der lagde vejen forbi Odense.

Og her 3 dage efter kan jeg med garanti skrive under på, at det show, de fik smidt til os, var et konge show af karakter.

Der var riffs, tight trommespil og den vildeste rockvokal fra start til slut. Der hersker ingen tvivl i min bog om, at det ikke er sidste gang, jeg har set dem live – sikke et show! Fuld smadder og op på den høje klinge.

Med sig som opvarmning til denne aften havde de bandet Capital of Nowhere – en gruppe på 3 medlemmer, der med sikkerhed ved, hvad det drejer sig om med ordet support.

Medrian Jamito med sit sublime guitarspil og en suveræn fed hardrock-vokal, Lasse Millek på bas og Casper Due på trommer. Sammen har de spillet siden 2013, og det er helt sikkert ikke sidste gang, jeg har lyttet til dem. Deres musik skal nydes, så herfra lyder mine varmeste anbefalinger.

Måjerfåcker rock ’n’ roll!

Airbourne

Photo by Claus Ljørring, at Airbourne 2016

Hvem er disse herrer, og hvad er deres historie?

Airbourne blev dannet i 2003 af brødrene Joel og Ryan O’Keefe – forsangeren og trommeslageren.

Da Joel var 11 år, fik han sin første guitar, og da Ryan havde samme alder, fik han sit første trommesæt.

Joel arbejdede på et tidspunkt på et hotel i deres hjemby, Warrnambool, hvor han mødte David Roads, og efter arbejde jammede de og udvekslede idéer. På den måde var de pludselig 3 i bandet.

De stod nu og manglede en bassist, og på vej hjem efter en fest stødte Joel ind i Justin, og til begges held var han bassist og manglede nogen at spille sammen med. Nu var den firkløver, der i dag udgør Airbourne, dannet.

I 2004 udkom deres første ep, Ready to Rock, og året efter flyttede de til Melbourne, hvor de skrev en 5-årig kontrakt med Capital Records. I løbet af de næste år fik de masser af supporter-jobs for bl.a. Mötley Crüe, Motörhead og Rolling Stones.

Deres første internationale studiealbum, Runnin’ Wild, udkom i 2007.

 

 AC/DC er mere blues

Jeg havde den fornøjelse at interviewe guitaristen David Roads nogle timer før koncerten, og da jeg spurgte ind til sammenligningen mellem AC/DC og Airbourne, var svaret, at de selvfølgelig var stolte af den, men at han mere så AC/DC som et bluesband i forhold til den rock ’n’ roll, de selv spiller. Det tror jeg, mange vil være enige med ham i.

Jeg kom ind på forholdet mellem dem og Lemmy og sagde til ham, at ”Runnin’ Wild” var et af mine absolutte favoritnumre, og at det var fedt, de havde brugt ham i musikvideoen. Til det kunne han sige, at det var noget, de var meget glade for at have haft æren af. Han var en meget nær ven til dem alle, de havde turneret med dem som support, og samarbejdet var supergodt.

Vi kom ind på emnet omkring store eller små spillesteder og om, hvad hans personlige holdninger var – hvad kunne han bedst lide?

”I prefer the small venues, ‘cause there the crowd will be closer to the stage and more intensity will rise”.

Og efter at have oplevet dem første gang på et sådant sted som Posten kan jeg kun give ham ret. Det var intenst og tætpakket, men bestemt på den gode måde.

Jeg sluttede interviewet af med at spørge, om de glædede sig til endnu en gang at komme på landevejene med Volbeat som main support-band, og der var vist ingen tvivl; de var meget glade for at spille sammen med dem – ’vi har gjort det før, og vi glæder os’.

Setliste

  1. Ready To Rock
  2. Too Much, Too Young, Too Fast
  3. Chewin’ The Fat
  4. Diamond In The Rough
  5. Black Dog Barking
  6. Girls In Black
  7. Cheap Wine & Cheaper Women
  8. Breaking Out
  9. No Way But The Hard Way
  10. Stand Up For Rock ‘n’ Roll

Encore:

  1. Live It Up
  2. Runnin’ Wild

10/10

Jeg er stadig blæst omkuld af oplevelsen. Har været til mange koncerter og haft mange fede oplevelser, men der var noget særligt ved denne aften. Joel, der tager den ene øldåse efter den anden og banker mod skallen på ham selv, hvor den så sprænger, og der bliver sprøjtet øl ud over ham selv og publikum… underholdning i særklasse! Jeg havde min søn med til sin første rockkoncert, og han er mere end enig med mig.

Airbourne er i min bog det fedeste liveband.

Så min karakter bliver 10/10 kranier baseret på helhedsoplevelsen af showet fra start til slut.

Se det fulde billedegalleri her: https://flic.kr/s/aHskBxQ2Wm

Tilføj kommentar