Interview med Livløs

Foto: Lasse Jacobsen

Få timer inden Livløs totalt smadrede Oslobåden, fik vi en snak med dem omkring karrieren, op og nedture samt en skræk for det åbne hav!

1: Trods at I er relativt nye og udgav jeres debut sidste år, så stormer I frem. Hvad tænker I om, at Danmark har taget så godt imod jer?

Franz: Jamen det er vi super, super glade for – det er jo dejligt! Selvom det jo var før Nicklas’ tid, så har vi fået rigtig meget ud af det her efterspil, efter at vi har fået Nicklas ind med ”Rot & Ruin”.

Men det er sjovt, for vi sad lige og snakkede om vores første EP, og hvordan vi selv ser tilbage på den. Og når vi ser på den, så kunne det jo næsten have været en demo eller en single på en eller anden måde, men dengang kaldt man det en EP. Vi var virkeligt overvældede over, hvordan den blev taget imod fordi, jo jo, vi gik op i kvaliteten og gjorde vores bedste, men vi havde på ingen måde regnet med, at en sølle EP skulle tage os op på et niveau med 30-40 koncerter det første år og efterfølgende give os det bedste spark ind i en debutplade. Altså vi havde bundsolide fans med, og nogle der virkeligt ville følge med i processen. Så har vi udviklet os igennem tiden, og med ”Rot & Ruin”-singlen var vi jo bange for, hvordan det hele skulle tages imod med nyt look osv. Men der er ikke faldet én eneste fra, men man nåede da at blive bange for nogle enkelte kommentarerne, men overvejende har det bare ”skyrocketed”.

2: I er jo så småt i gang med album nummer 2, hvordan går det det med det? Kan I løfte sløret for en titel eller lignende?

Thomas: Titler og den slags, næ, det kan vi ikke sige noget om. Og udgivelsesdatoer det kan vi heller ikke sige noget om, så næ. Vi kan sige så meget, at det er mere eller mindre færdigt.

Nicklas: Der mangler lidt…

Thomas: … Ja der mangler noget vokal

Kenneth: Videre!

Nicklas: Ja, videre!

Thomas: Så… Tæt på at være færdigt, men så går der en lang, lang proces i gang, fordi vi udgav vores debutplade selv, og nu vil vi gerne et skridt videre. Så vi går ind i en tid nu, hvor det er meget strategisk og taktisk, så vi ved faktisk ikke noget om, hvornår det her album udkommer.

Kenneth: EP og album bar jo præg af, at vi var et band, der endeligt havde fået skrevet vores egne sange, så det skulle folk jo bare høre med det samme! Men dertil kommer så også problematikker som, at så var der ikke nogen, der havde mulighed for at løfte det op på et højere plan rent PR-mæssigt. Der var ikke nogen, der kunne hjælpe på nogen fronter, for det var kun os, der havde den proces, så derfor ville vi gerne træde tilbage og samle os om det nye her, så vi kunne slå ordentligt igennem med en såkaldt ”anden debut”.

Thomas: Ja, på en måde er det jo, for det er jo første plade med Nicklas.

Franz: Så man vil godt kunne genkende Livløs, men der kommer et væsentligt skift.

Thomas: Musikalsk er der jo også sket meget.

Nicklas: Ja, altså instrumentalt!

Kenneth: Vi er superspændte på det i hvert fald!

3: Hvad har indtil videre været højdepunktet for Livløs?

Nicklas: Altså udover det her? For dét her, det er da fucking fedt!

Franz: Dengang vi fik vores lydmand Sebastian.

Nicklas: Ja, det var dejligt. Lad os lige give ham en hånd!

Kenneth: Og vores booking PDH, Mathias!

Nicklas: Og vores stand-in, Jacob Wammen!

Thomas: Vi kan jo nok ikke løbe fra, at Copenhell var et kæmpestort skulderklap. Det var jo branchen, der gik ind og stemplede vores musik med et ”det-kan-noget”. Så det var et højdepunkt og noget, der har stået på vores liste over delmål.

Franz: Og hele processen omkring det, at der blev gjort et arbejde – og selvfølgelig ville vi gerne spille, og vi tog lige den tid, vi får og alt, hvad vi kan få – at det udviklede sig til en tillid til os, om at vi kunne bære Hades midt på dagen den sidste dag. At vi kunne bære det, og at det ikke ville falde helt til jorden, hvilket det ikke gjorde! Vi blev også hjulpet på vej af vores producer Jacob Bredahl, der lige havde en makkeraften med Jeppe Nissen, hvor de manglede noget fedt at lytte til, og det blev sgu lige Into Beyond. Og det blev jo dødsstødet til, at vi skulle spille.

Thomas: Men der er jo mange højdepunkter. Det med at udgive et debutalbum, det er jo altid noget, jeg har tænkt ville være sindssygt. Det at få Nicklas med i bandet har helt klart også været et højdepunkt, fordi vi befandt os i en situation, hvor vi tænkte, ”hvad fanden skal der lige ske med det her band her?!”. Og det er sgu noget andet, når det er forsangere, og ham der interagerer med publikum. Der følger jo meget med, når man er vokalist, og det er jo vokalen, der er ude og interagere med folk. Så der gik vi med rigtig mange tanker om, hvordan bliver det her modtaget, og nu føler vi faktisk, at vi endeligt kan stå på egne ben og føler os som et fuldendt band. Så du har helt klart været et højdepunkt, skat!

Nicklas: Det har været så dejligt!
Thomas: Så dejligt!

4: Det virker til, at der de sidste par år nærmest er gået mode i, at danske bands har danske navne. Hvad var årsagen til, at I valgte et dansk navn?

Kenneth: Jamen det er jo rigtig sødt, at de har valgt at køre med på den bølge, som vi startede. Det tager vi jo som en kæmpe ros at se, at de også gør det, vi gør!

Franz: Ej, vi havde siddet med en bandtråd med 245 kommentarer med forslag til navne. Den gængse historie er, at det var noget, Thomas fandt på i en bustur på vejen hjem, og så sad den fast. Og om det så var af udmattelse af andre bandnavne… Men det fængede, og vi havde fra starten sådan en ide om, at det kunne være fedt at have fat i vores nationalitet, så vi gik all in og valgte et navn… Med et Ø! Som ikke findes på andre sprog, så det var så smart… Det er rigtig svært at søge på!

Men man føler sig hurtigt hjemme i det, hurtigere end hvis man skal tage et smart engelsk ord og pille fra hinanden, og vi er da alle sammen fans af bands med lettere indviklede navne. Men det var, som om at når det bare var ”Livløs”, så var det så ligefrem. Ikke noget at tænke over, og man vidste, at det ikke var jazz eller Johnny Reimar!

Nicklas: Eller synthwave og country!

Franz: Og nu blev det jo til meget mere, end vi turde håbe på, men vi kan stadig forlige os med det her navn, og for mig og de andre så har det lidt udviklet sig på en mærkelig måde til, at det beskriver vores lyrik og univers meget godt. Ikke på den åbentlyse ”rawr fee’ døø’”-måde, men mere på en ”vandrer livløst igennem livet”-måde. At man bliver slået fra det ene nederlag til det andet, og det kan lyde rigtigt deprimerende, men det er der, hvor vi udvikler os. Det er der, vi trives, der hvor musikken blomstrer. Så lige for at overfortolke det, så er det noget, der giver mere og mere mening, så det bliver ikke sådan noget med ”argh fuck! Det var også bare et fjollet bandnavn”, så vi holder mere og mere ved det og mere og mere af det.

5: Nicklas, du er jo ”the new guy”, hvordan har du følt, at folk har taget imod dig?

Nicklas: De har taget pissegodt imod mig! Jeg tænker nu heller ikke, at de kommer over til mig og siger, ”Kæft du er røv! Vi savner Simon!”. Men jeg tror, at jeg til stort set hvert show, siden jeg startede som stand-in i oktober, har der været mindst én og sige, ”det er fandme godt. Det er mindst ligeså godt eller bedre!”. Og det er jo altså ikke noget, folk behøver sige, men stadig fedt. Især i starten da jeg begyndte at få de kommentarer, så fik jeg ligesom sådan en, ”okay, okay, jeg kan godt!”-følelse. Det er pissegodt. Alle har taget godt imod mig, og live er fansene også med!

Franz: Det er også værd at tage fat i, at i en af vores seneste anmeldelser på Amager Bio til Copenhagen Metal Fest, hvor der kom en, som ikke havde hverken hørt eller set os før. Det eneste, han havde hørt, var, at det nok var svært pga. forsangerskiftet. Men efter vedkommende havde set os, så havde han haft følelsen af, at han ikke kunne forestille sig, at der havde været et Livløs før Nicklas. Og det er ikke for at negligere noget, men det er også sådan, vi har det. Vi er 100% hjemme nu!

6: I smed jo ”Rot & Ruin” på markedet tilbage i februar. Var det en teaser for, hvad vi kan forvente af album nummer to, eller var det mere et nummer, der skulle vise folk, hvordan I fungerer med Nicklas som sanger?

Thomas: Ja.

Franz: Det må vi nok hellere afsløre nu, at det var det. Det var for at lave det standpunkt, der hedder, ”vi er her fandme stadig!”, så nu får I et langt og kompliceret nummer, som viser alle de facetter vi har og gerne vil vise på det næste album. Men det bliver ikke en del af albummet. Men der vil være kraftige hentydninger og elementer fra det nummer at finde på pladen, og lyden vil være markant anderledes end Into Beyond, for vi er vokset meget og har udviklet os meget siden.

Thomas: Men det var primært for at præsentere den nye konstellation og vise, at vi stadig var der.

Nicklas: Og lidt for at promovere Hatesphere touren.

7: Hvordan fungerer jeres sangskrivningsproces? Er der en fast idémand? Er det først til mølle med et fedt riff eller…?

Thomas: Det er vel egentligt gået fra, at engang var det mere et riff, men nu er det mere Franz, der kommer med en større og grundlæggende idé – mere eller mindre et helt nummer. Som vi så piller fra hinanden og så sætter sammen igen. Der er klart sket en udvikling i den måde, vi skriver på.

Franz: Meget mere rød tråd, og vi har skrevet det her på nok en fjerdedel af, hvad vi brugte på Into Beyond. Der er måske gået lang tid mellem debut og singlen, men der er sket så meget i vores liv, især mit, som så gjorde, at det blev udskudt med et halvt år, hvor der ikke blev skrevet noget. Men det gjorde, at vi satte en deadline med, at der skal der være et album, og der skal vi sidde i studiet osv. Så blev man tvunget til tre øvere på en uge, to fulde øveweekender om måneden. Bare sidde og koge ned og hvert et øjeblik, man havde for sig selv, gik med at øve eller at finde på. Og det kom der så et album ud af på under et halvt år.

Thomas: Så det var et pres, men på den gode måde!

Kenneth: Men det var ikke fordi, vi skyndte det frem. Sangene skal stadig være så gode som muligt, så vi måtte jo bare bruge mere tid på det.

Franz: Det sidste nummer blev skrevet helt færdigt for ca. en måned siden. Så det er lidt måden, vi har arbejdet på, og det var fedt at komme ind i den måde at arbejde på. Og vi er i gang med at snakke nyt materiale til album nummer tre, så vi er ikke til at stoppe.

8: Hvad tænker I om at skulle spille på et skib?

Franz: Føj!

Kenneth: Stor båd!

Nicklas: Kæmpe båd!

Thomas: Det jo mærkeligt!

Franz: Vi havde en skrækkelig oplevelse, da vi skulle sejle fra Bornholm, hvor mange af os ikke troede, vi skulle overleve. Så vi var sådan lidt ”Fuck, vi skal jo spille på Copenhell Cruise!”.

Kenneth: Og det værste var, at vi var lige stået af båden fra Raise your Horns, brækket os færdig og sat os i bussen, så ringer manageren og siger; ”Hvad så, så er der båd igen!”. Så det var sgu lidt hårdt, men vi tog det med oprejst pande.

Franz: Det er en større båd, og vi har været nede og kigge på scenen for at se, om der er steder, man lige kan læne sig op ad og støtte sig til.

Kenneth: Men vi har da glædet os som små børn!

Thomas: Igen, alt hvad man kan lave med Copenhell, det vil man gerne! Medmindre de laver noget nudist noget…

Kenneth: Det vil vi sgu også gerne! Og der er meget rart at komme ud af studiet og koble fra. Og det er jo meget fedt, at vi spiller som nogen af de første, dvs. vi har resten af weekenden som venner og ikke som band, hvilket er lækkert, for det er ikke altid, man har tid til den slags, selvom vi gør meget ud af at holde bandaftener og julefrokoster og så meget vi kan, så vi holder fast i kernen.

9: Hvor er Livløs om 5 år?

Nicklas: … Stadig på en båd.

Franz: Om fem år, er vi vel i gang med album fire og forhåbentligt landet et pladeselskab, der passer til os og meget mere udland… Men bare at fortsætte den velsmurte maskine.

Thomas: Forhåbentligt går det bare fremad og opad, vi har mere-eller-mindre følt, at det kun er gået opad. Vi føler ikke, at vi kunne have gjort det anderledes, der har ikke rigtigt været et hak i kurven, eller jo et lille et med alt det forsanger-halløj, men ellers kun opad.

Nicklas: Det var jo også heldigt, at sidste koncert med Simon var i september – første koncert med mig var i oktober, så det var nemt bare at fortsætte.

Thomas: Men det var også nøje planlagt, at vi ikke skulle have den døde periode, så det var en del af planen – der heldigvis lykkedes!