Mod intetheden

Barndommens gade er ikke en solbeskinnet vej at vandre for alle, men kan være belagt med krakelerede fliser af minder, som man helst ville glemme. Kameraets blitz fanger ofte kun lysglimtene og ikke alt det mørke, som kan fremkaldes af at gense smilene på familiealbum-enes billeder. Det danske deathcoreband He Who Saw The Abyss, som vi mødte i sidste artikel, er på trapperne med en EP, HOUSE OF DUST, som netop centrerer sig om det menneskelige mørkes mange nuancer af sort. I musikvideoen til bandets nyeste single, “Into Nothing”, svinger en lyshåret dreng frem og tilbage på en gynge, mens han storsmiler til kameraet. Det er en gammel video af Daniel Lønberg, bandets forsanger. Baggrunden for EP’en er den sorgprocess, som han og resten af bandet hver især er blevet konfronteret med gennem livet. 

Som Daniel siger: Sangen er “3. stadie af 6, hvor ens sind hænger, man er forvirret og bliver kastet rundt i minder. Vrede og forvirring er total, og man har ingen kontrol over situationen.” 

Knife, knife, knife

Netop efterdønningerne af de traumer og traurige tanker, som alle i bandet har deres egne erfaringer med, er en af hjørnestenene i projektet, hvilket også er tydeligt på deres debutalbum, Echo Passage.

Her fortæller bandets trommeslager Ole Lorenzen: “Det første nummer på Echo Passage er en navigation. Det er navigationen fra et sted, hvor jeg har prøvet at tage mit eget liv. House of Dust begynder med navigationerne fra Bispebjerg Hospitals psykiatriske afdeling, hvor jeg var indlagt på det, man i gamle dage kalder den lukkede. Der var jeg i noget tid, jeg gik igennem en skilsmisse, ikke at det var årsagen til noget, men det var en efterdel af mange ting. Derefter psykiatrisk, hjemløshed, en depression med videre… og så endte jeg på krisecenter, hvor jeg boede i 9 måneder. Derfra mødte jeg en og flyttede ud, så jeg er et meget bedre sted nu, men der er helt klart nogle eftertraumer og ting, som jeg ikke kan længere. Så for mig ville det også være underligt at lave musik om politik eller Dungeons and Dragons eller et eller andet. Og så ville jeg også bare gerne sætte en finger på et problem, der er inden for metalverdenen, og særligt for mænd. Selvom der er metal og nitter overalt, så er vi alle sammen nogle følsomme mennesker.”

Det har været vigtigt for He Who Saw The Abyss, at musikkens bagvedliggende budskaber bliver klart udbasuneret. Det har de på sange som “Into Nothing” valgt at gøre gennem gentagelser som et stilistisk greb. Daniel fremhæver selv et ord i sangen, der går igen: “Jeg er blevet meget glad for at gentage ting og skabe et hook. Du skal fandme høre ordet knife syv gange. Men det er også, fordi jeg har lytteren i tankerne. Det værste, jeg ved, er, når man har hørt en sang og så ikke engang kan huske hovedriffet. Så kræver det mindst ti gennemlytninger, før man kan nynne den i bussen. Hvis vi kan lave noget, hvor folk kan huske det bagefter, så har vi vundet noget der.”

Efter selv at have talt efter gentager sangen dog ordet “knife” otte og ikke syv gange. Det må være Daniels forglemmelse, for ifølge Ole er han primus motor bag en stor del af sangskrivningen: “Teksterne blander jeg mig ikke i, jeg har bare fortalt min historie. Som Daniel siger, handler teksterne ikke om mig. Det er mere et springbræt til den historie, som Daniel gerne vil fortælle, og den dialog, vi gerne vil starte.“ 

Daniel tilføjer: “lyrikken er inspireret af Ole, hvor jeg på en måde… forsøger at få en forståelse af, hvad det vil sige at være udsat for traumer. Vi har alle sammen nogle sår, som vi prøver at hele. Det gør vi på vores egne måder, da hvert scenarie er unikt. Vi prøver bare at være åbne om, at vi har de her sår, og at man måske reagerer på visse måder, fordi man har dem.” 

Gentagelsen og forståeligheden er netop vigtigt for bandet, fordi det er med til at åbne den dialog, som vi ellers så ofte pakker ind i tabuernes gaffatape. Ole oplevede særligt den tabubelagthed om mænds mentale helbred, som også huserer i metalverdenen, da han i en periode boede på Mandecenteret: “Nu er jeg selv ret åben om det, men der var mænd der, der ikke ville anerkende, at de havde en depression. Deres slogan derinde var: Vi skal tale om det. Der blev jeg sådan… okay, der er et problem her. Det var ikke kun ældre mænd, men også mænd i tyverne, der nægtede at anerkende, at de var, hvor de var. Der kunne jeg mærke med mig selv, at jeg ikke havde lyst til at pakke det ind. Ikke, fordi jeg havde lyst til at sparke døren op og råbe og skrige om det, men det er ikke noget at være flov over. Så der er flere stadier i processen, som jeg har taget afsæt i med mine egne erfaringer. Da jeg var hjemløs, begyndte jeg at se tyndere og mere slidt ud, og når folk spurgte ind til det, var det sådan… altså jeg har ikke lyst til at ødelægge frokostpausen, men nu spurgte du.” 

Forbedring og genopbygning af Huset Af Støv

“What is left can’t be said” synger Daniel på “Into Nothing”. Men hvorfor er vi egentlig så bange for at tale om alt det, som Daniel growler om på sange som “Into Nothing”? For Ole kan det hænge sammen med de stereotyper, som også præger metalverdenens manosfære: “Der er stadig et tabu om kønsroller og hvem, der har bukserne på. Så kommer der også nogle typer op som Andrew Tate, som mange kan blive enige om er et ret ubehageligt menneske, men der er også mange, der spejler sig i ham. Det er nemt at tale om, hvad rigtige mænd skal være, og den skal vi bare have fyret af. For det er der ingen, der er. Jeg er godt nok manden i huset, men jeg kan også være bange for at gå i Netto.” 

 “Ja, og jeg bad min kæreste om at fjerne en edderkop den anden dag,” siger Daniel med et skævt smil. Han fortsætter: “Vi taler måske ikke direkte om noget specifikt, der er sket, men vi lægger heller ikke skjul på, at alt ikke bare er fint. Vi anerkender, at der er en bearbejdning i gang, om det så er i lytteren, de andre i bandet eller mig selv. Selvom jeg ikke lyrisk går i detaljer, så lægger jeg heller ikke skjul på, at vi alle sammen hele tiden er i forbedring.” 

“Musikken er forhåbentlig også i forbedring” tilføjer Ole med et lille grin.

Den forbedringsproces følger vi her på Heavymetal.dk, hvor artikelserien fortsætter, når He Who Saw The Abyss er klar med deres næste single i september. Den fulde EP er planlagt til udgivelse d. 21. november 2025.