Death metal

Heavy metal har, i samtlige inkarnationer ud fra et historisk perspektiv, været eksponent for en gennemgående samfundstrods og grænseoverskridende adfærd. Musik, som fænomen, har altid været en af de mest udslagsgivende og kontroversielle udtryksformer og agter man at opspore en af mest ekstreme former for kunstnerisk udfoldelse, i en musisk kontekst, finder man dødsmetallen.

Efter heavy metals endegyldige gennembrude i starten af firserne eksploderede genren nærmest som et regulært vulkanudbrud. Fra Pionererne Iron Maiden og Motorhead til de tidligere Thrash strømninger i form af blandt andet Metallica, Slayer og et væld af lignende bands (disse eksempler er blot de mest populære), oplevede heavy metal ikke bare en opblomstring (eller visning?) men som mange andre kunstformer, forsøgte man bestandig at skubbe den eksisterende grænse, og gøre lyden såvel som sit image mere ekstrem.

Pionererne inden for dødsmetallen tilskrives efterhånden et utal af bands, specielt i de senere år med den øgede tilgængelighed til informationer om datidens glemte bands, er der et væld af disse der posthumt tilskrives legende, eller i hvert fald særstatus. Uomgængeligt er det, at dødsmetallens naturlige forgænger, Thrash, frembragte flere nævneværdige bands der allerede fra midt firserne skilte sig ud fra mængden, heriblandt Possessed, Slaughter og lidt senere Slayer.

Ovennævnte er blot typiske eksempler, hvortil en minutiøs gennemgang af samtlige bands der kunne have haft en mulig indflydelse på genren som den tog sig ud i midt firserne (hvor det efterhånden var blevet en selvstændig genre og ikke bare en afart af Thrash), ville være for omfattende og samtidig berøve læseren chancen for selv at grave sig frem i undergrunden i jagt på spændende bands, (dog fortjener bandet Hellhammer en nævneværdig fremhævelse).

Utvivlsomt er det dog af Possessed albummet ”Seven Churches” fra 1985 er kendt som et skelsættende album i dødsmetal kontekst, om end albummet stadig er rodfæstet i Thrash, men udviste en på daværende tidspunkt hidtil uset form for intensitet, samtidig med at være et mørkere og mere Satanisk/horror orienteret album, et karaktertræk der skulle vise sig at være voldsomt prominent inden for dødsmetallen.

Bandet Death udgav i 1987 albummet Scream Bloody Gore der både lydmæssigt og tematisk kan karakteriseres (blandt nogle) som den første officielle dødsmetals udgivelse, selvom de enkelte kompositioner også trak meget på thrash metallen. Alligevel er det en alment anerkendt skelsættende udgivelse og tjener, om ikke andet, som et pejlemærke inden for dødsmetallens formative år, da der fra perioden 1987-1990 ydermere forekom endnu en drastisk alteraktion af den eksisterende grænse indenfor brutalitet og ekstremitet som helhed. Bands som Nihilist (senere Entombed), Pestilence, Autopsy og et utal af andre bands, er sidenhen blevet hyppigt citeret som værende yderst indflydelsesrige. Igen bør det pointeres at der bevidst er udeladt endeløse opremsninger af bands og de ovenfor fremhævede er valgt forholdsvis vilkårligt, men er dog valgt som et udtryk for en generel konsensus blandt folk omkring hvilke bands der har indvirkning på dødsmetallens særegne udformning.Heavy metal har, i samtlige inkarnationer ud fra et historisk perspektiv, været eksponent for en gennemgående samfundstrods og grænseoverskridende adfærd. Musik, som fænomen, har altid været en af de mest udslagsgivende og kontroversielle udtryksformer og agter man at opspore en af mest ekstreme former for kunstnerisk udfoldelse, i en musisk kontekst, finder man dødsmetallen.

Efter heavy metals endegyldige gennembrude i starten af firserne eksploderede genren nærmest som et regulært vulkanudbrud. Fra Pionererne Iron Maiden og Motorhead til de tidligere Thrash strømninger i form af blandt andet Metallica, Slayer og et væld af lignende bands (disse eksempler er blot de mest populære), oplevede heavy metal ikke bare en opblomstring (eller visning?) men som mange andre kunstformer, forsøgte man bestandig at skubbe den eksisterende grænse, og gøre lyden såvel som sit image mere ekstrem.

Pionererne inden for dødsmetallen tilskrives efterhånden et utal af bands, specielt i de senere år med den øgede tilgængelighed til informationer om datidens glemte bands, er der et væld af disse der posthumt tilskrives legende, eller i hvert fald særstatus. Uomgængeligt er det, at dødsmetallens naturlige forgænger, Thrash, frembragte flere nævneværdige bands der allerede fra midt firserne skilte sig ud fra mængden, heriblandt Possessed, Slaughter og lidt senere Slayer.

Ovennævnte er blot typiske eksempler, hvortil en minutiøs gennemgang af samtlige bands der kunne have haft en mulig indflydelse på genren som den tog sig ud i midt firserne (hvor det efterhånden var blevet en selvstændig genre og ikke bare en afart af Thrash), ville være for omfattende og samtidig berøve læseren chancen for selv at grave sig frem i undergrunden i jagt på spændende bands, (dog fortjener bandet Hellhammer en nævneværdig fremhævelse).

Utvivlsomt er det dog af Possessed albummet ”Seven Churches” fra 1985 er kendt som et skelsættende album i dødsmetal kontekst, om end albummet stadig er rodfæstet i Thrash, men udviste en på daværende tidspunkt hidtil uset form for intensitet, samtidig med at være et mørkere og mere Satanisk/horror orienteret album, et karaktertræk der skulle vise sig at være voldsomt prominent inden for dødsmetallen.

Bandet Death udgav i 1987 albummet Scream bloody gore der både lydmæssigt og tematisk kan karakteriseres (blandt nogle) som den første officielle dødsmetals udgivelse, selvom de enkelte kompositioner også trak meget på thrash metallen. Alligevel er det en alment anerkendt skelsættende udgivelse og tjener, om ikke andet, som et pejlemærke inden for dødsmetallens formative år, da der fra perioden 1987-1990 ydermere forekom endnu en drastisk alteraktion af den eksisterende grænse indenfor brutalitet og ekstremitet som helhed. Bands som Nihilist (senere Entombed), Pestilence, Autopsy og et utal af andre bands, er sidenhen blevet hyppigt citeret som værende yderst indflydelsesrige. Igen bør det pointeres at der bevidst er udeladt endeløse opremsninger af bands og de ovenfor fremhævede er valgt forholdsvis vilkårligt, men er dog valgt som et udtryk for en generel konsensus blandt folk omkring hvilke bands der har indvirkning på dødsmetallens særegne udformning.

Death metal-anmeldelser (1260)

Cryptopsy - The Unspoken King

4/10

Curse - Void Above, Abyss Below

Islandsk black metal er, hvad vi har at gøre med her på Curses 3. album "Void Above, Abyss Below".

7/10

Cursus Bellum - Accusing the dead

To mand fra hinsidan på krigskurs

7/10

Cut Up - Forensic Nightmares

En god sending svensk død i sommerkulden

7/10

Cut Up - Wherever They May Rot

Cut up or cut down

3/10

Cynic - Focus

10/10

Dååth - Dååth

Selvbetitlet album fra Dååth stikker i mange retninger

4/10

Daemon - Eye For An Eye

8/10

Daemonicus - Host of Rotting Flesh

5/10

Dam - The Difference Engine

8/10

Dark Millennium - Acid River

Dark Millenniums femte album er en ny slags skuffelse

5/10

Dark Prophecy - Sexual Necrobsession (Demo)

2/10

Dark Tranquillity - Character

9/10

Dark Tranquillity - Fiction

8/10

Dark Tranquillity - We Are The Void

6/10

Darkane - Demonic Art

7/10

Darkfall - Road to Redemption

7/10

Darkthrone - Goatlord

6/10

Dawn Of Demise - Into the Depths of Veracity

Dansk død kører dig over og bakker henover resterne

8/10

Dawn Of Demise - ... And Blood Will Flow (Demo)

Grum og kraftfuld. På med svinet og fyr op på volumen!

7/10

Dawn Of Demise - A Force Unstoppable

"Dawn Of Demise? Er det ikke de der fede bonderøve, der spiller god musik?" spurgte kæresten om.

8/10